Hvad er DNS?

DNS er en forkortelse for Domain Name System og betegner det system, der oversætter domænenavne til IP-adresser. 

Når du indtaster en webadresse som f.eks. tjekbredbånd.dk i din browser, sørger DNS for at finde frem til den rigtige server, så din computer kan oprette forbindelse til hjemmesiden.

I denne artikel forklarer vi, hvordan DNS fungerer, hvilke typer DNS-servere der findes, hvad fejl som “DNS serveren svarer ikke” betyder, og hvordan du selv kan skifte til en hurtigere og mere sikker DNS-udbyder.

DNS står for Domain Name System, og er det system, der forbinder webadresser med de IP-adresser, som computere bruger til at kommunikere på internettet.

Når du indtaster en webadresse som for eksempel tjekbredbånd.dk, slår DNS op i en database og finder den tilhørende IP-adresse. Det gør det muligt for din enhed at finde frem til den rigtige server og hente indholdet fra den hjemmeside, som du vil besøge.

Uden DNS ville man skulle huske og indtaste lange IP-adresser i stedet for lette domænenavne. DNS gør altså internettet brugervenligt og effektivt, ved at oversætte navne til tal bag kulissen.

Hvad står DNS for?

DNS står for Domain Name System. Det er en slags digital telefonbog for internettet, som oversætter domænenavne som google.dk eller tjekbredbånd.dk til IP-adresser, som computere bruger til at finde hinanden.

Når du indtaster en webadresse i din browser, bruger din computer DNS til at finde frem til den server, hvor hjemmesiden er gemt. Det gør DNS til en helt central teknologi, der får internettet til at fungere hurtigt og effektivt.

En DNS-server er en computer, der gemmer og håndterer information om domænenavne og deres tilhørende IP-adresser. Når du besøger en hjemmeside, sender din enhed en forespørgsel til en DNS-server for at finde ud af, hvilken IP-adresse der hører til det domænenavn, du har skrevet.

DNS-serveren slår adressen op i sin database og sender svaret tilbage, så din browser kan hente hjemmesiden fra den rigtige server.

De fleste bruger automatisk DNS-servere fra deres internetudbyder, men du kan også vælge hurtigere eller mere sikre DNS-servere, som for eksempel dem fra Google (8.8.8.8) eller Cloudflare (1.1.1.1).

Hvilken funktion har DNS serveren?

En DNS server har til opgave at oversætte domænenavne til IP adresser, så din computer ved, hvilken server den skal kontakte, når du for eksempel skriver en URL som www.eksempel.dk i din webbrowser.

Uden denne oversættelse ville vi skulle huske og indtaste lange talkoder, altså internettets IP adresser, i stedet for lette domænenavne.

Når du indtaster et domæne i din browser, sendes der en anmodning til en rekursiv DNS server, som starter processen med at finde frem til den korrekte IP adresse.

Det gør den ved at kontakte forskellige navneservere, herunder autoritative navneservere, som indeholder de officielle oplysninger for domænet.

Denne proces kaldes et DNS lookup og sker på få millisekunder, hver gang du besøger et websted. Systemet fungerer som internettets telefonbog og sikrer, at kommunikationen mellem klienten, altså din computer, og webserveren sker hurtigt og præcist.

DNS serveren er en afgørende del af den digitale infrastruktur, fordi den gør det muligt for mennesker at bruge domænenavne, mens computere arbejder med IP adresser. På den måde fungerer DNS som et bindeled mellem brugere og den rigtige server bag domænet.

DNS hosting er en tjeneste, hvor en udbyder stiller navneservere til rådighed, som håndterer DNS-opslag for dit domænenavn.

Når du har registreret et domæne, skal du bruge DNS hosting for at få domænet til at pege på den korrekte IP-adresse, så andre kan tilgå din hjemmeside, e-mail eller andre tjenester.

DNS hosting fungerer ved at gemme og administrere de såkaldte DNS-records, som fortæller internettet, hvilken server domænet eller subdomænet skal forbinde til. Det kan for eksempel være en webserver eller en e-mailserver.

Når en bruger indtaster dit domænenavn i sin webbrowser, foretager systemet et DNS-opslag og sender anmodningen til den autoritative navneserver, som returnerer den nødvendige IP-adresse.

Du kan bruge DNS hosting hos den udbyder, hvor du har købt dit domæne, eller vælge en ekstern DNS-tjeneste, som ofte giver hurtigere svartider, bedre kontrol, ekstra sikkerhed og beskyttelse mod cyberangreb som DNS-spoofing eller DDoS-angreb.

DNS hosting er en vigtig del af domænets tekniske opsætning og har betydning for, hvor hurtigt og stabilt dine tjenester fungerer på internettet.

DNS fungerer ved at oversætte det domænenavn, du indtaster i din browser, til den korrekte IP adresse, så din computer kan oprette forbindelse til den server, hvor webstedet ligger.

Her er processen trin for trin:

1. Du indtaster et domænenavn i browseren: For eksempel: www.eksempel.dk. Dette kaldes også en forespørgsel eller anmodning.
2. Din computer kontrollerer sin lokale DNS-cache: Hvis adressen tidligere er besøgt, og IP adressen er gemt lokalt, bruges den direkte – og processen stopper her.
3. Forespørgslen sendes til en rekursiv DNS-server: Hvis adressen ikke er i cachen, sendes en forespørgsel til din udbyders rekursive DNS-server, som forsøger at finde den korrekte IP adresse.
4. DNS-serveren spørger videre i DNS-hierarkiet: Hvis serveren ikke kender svaret, spørger den først en root-server, så en top level domain-server (f.eks. for .dk) og til sidst den autoritative navneserver for domænet.
5. Den autoritative navneserver giver svaret: Den autoritative navneserver returnerer den korrekte IP adresse for domænet eller subdomænet.
6. IP adressen sendes retur til din computer: Din computer modtager adressen og bruger den til at kontakte den relevante webserver.
7. Forbindelsen oprettes, og websiden indlæses: Din webbrowser bruger nu IP adressen til at hente indholdet fra serveren, og kommunikationen er i gang.

Denne proces kaldes et DNS lookup og tager som regel under ét sekund. DNS gør det muligt for mennesker at bruge domænenavne i stedet for at skulle huske komplekse talkoder, som IP adresser.

Når du besøger et websted, sker der i baggrunden en række opslag i DNS systemet, hvor forskellige typer DNS servere arbejder sammen for at finde frem til den korrekte IP adresse.

Hver type server har en specifik rolle i processen med at oversætte domænenavne til IP adresser, så din computer kan finde og oprette forbindelse til den rigtige server på internettet.

Herunder gennemgår vi de vigtigste typer af DNS servere, som tilsammen sikrer, at dine forespørgsler bliver behandlet hurtigt og korrekt. Ved at forstå hvordan disse fungerer, får du bedre indsigt i, hvordan DNS håndterer trafikken mellem computere, klienter og webservere.

Rekursiv DNS-server

En rekursiv DNS server håndterer det første trin, når du indtaster en URL i din webbrowser. Den modtager forespørgslen fra din computer og starter processen med at finde den rigtige IP adresse.

Hvis oplysningerne ikke allerede findes i dens cache, sender den anmodninger videre til andre DNS servere som rodservere og autoritative navneservere indtil den modtager den ønskede record.

Rekursive servere er ofte drevet af internetudbydere eller tredjepartstjenester og fungerer som et slags værktøj, der hjælper computere med at oprette forbindelse til de rigtige webservere på internettet

Autoritativ DNS-server

En autoritativ DNS server er den server, der har det endelige svar på, hvilken IP adresse der hører til et givent domænenavn. Når en rekursiv server sender en forespørgsel, kontakter den den relevante autoritative navneserver for at hente data som A-, CNAME- og MX-records.

Autoritative servere opbevarer og kontrollerer den officielle DNS zonefil for et domæne, og de er afgørende for, at brugere kan finde websteder, e-mail-tjenester og andre online ressourcer korrekt.

Serverne bruges også til at beskytte mod visse former for cyberangreb, som for eksempel DNS spoofing.

Rodserver

Rodservere udgør toppen af hierarkiet i domain name system. De har ikke selv IP-adressen, men fungerer som en slags telefonbog over de forskellige top level domæner.

Når en rekursiv DNS-server ikke kender svaret på en anmodning, spørger den en rodserver, som derefter sender den videre til den relevante TLD-server.

Der findes kun 13 hovedgrupper af rodservere i verden, og de er spredt globalt for at sikre stabil drift og høj tilgængelighed af hele internettets DNS-struktur.

TLD-server

En TLD server (Top Level Domain server) håndterer forespørgsler relateret til specifikke domæneendelser, såsom .dk, .com eller .net.

Når rod serveren har sendt klienten videre, sender TLD-serveren anmodningen videre til den autoritative DNS-server, som indeholder den korrekte IP-adresse for det pågældende domænenavn.

TLD-servere er altså et vigtigt mellemled i DNS-lookup-processen, og de er nødvendige for at kunne identificere, hvilken navneserver der har det endelige svar. Uden dem ville kommunikationen mellem brugeren og den ønskede webserver ikke kunne finde sted.

Når du ser fejlen "DNS-serveren svarer ikke", betyder det, at din computer ikke kan kommunikere med den server, der oversætter domænenavne til IP-adresser.

Med andre ord kan systemet ikke gennemføre en DNS lookup og derfor ikke finde den korrekte IP-adresse til det websted, du forsøger at tilgå.

Denne fejl kan opstå af flere grunde:

• Problemer med din internetforbindelse eller router.
• Midlertidig nedetid hos DNS-udbyderen.
• Forkert konfigurerede netværksindstillinger.
• Ustabile autoritative navneservere eller fejl i domain name system.

Når DNS ikke fungerer, kan computeren ikke oprette forbindelse til den rigtige server, selvom internettet virker fint i øvrigt. Du kan opleve, at du ikke kan åbne nogen hjemmesider, fordi domænenavnene ikke oversættes til de IP-adresser, der kræves for at etablere forbindelsen.

Hvis fejlen fortsætter, kan du forsøge at skifte til en anden DNS-server, for eksempel Googles DNS (8.8.8.8) eller Cloudflare (1.1.1.1), og på den måde sikre en mere stabil forbindelse til internettets IP-adresser.

Du kan også nulstille routeren, tjekke dine netværksprotokoller og sikre, at dine forespørgsler ikke blokeres af en firewall.