Hvad er IPV6?

Mikkel Winther Forfatter: Mikkel Winther
opdateret Opdateret: 22. april, 2026
Kasper Ottosen
Skrevet af Kasper Ottosen
Opdateret: 22-04-2026

IPv6 står for Internet Protocol version 6, og er den nyeste standard for IP-adresser, som bruges til at identificere enheder på internettet. Protokollen er efterfølgeren til IPv4 og blev udviklet for at løse den globale mangel på unikke adresser. Dette har man løst ved at skifte fra 32-bit til 128-bit adresser bestående af tal og bogstaver, hvilket giver plads til et astronomisk antal nye enheder.

IPv6 er ikke blot en større adressepulje, men det er en grundlæggende modernisering af den protokol, der har styret internettrafik siden 1980'erne, med forbedret sikkerhed, effektivitet og understøttelse af fremtidens netværk.

Hvad er en IP-adresse?

En IP-adresse er en unik talkombination, der identificerer en enhed på et netværk, ligesom et postnummer og en gadeadresse identificerer en fysisk lokation. Uden en IP-adresse kan din enhed hverken sende eller modtage data på internettet.

IP-adressen er tildelt dit netværk, typisk via din router, ikke den enkelte enhed. Flere enheder i din husstand deler derfor én ekstern IP-adresse, men har individuelle interne adresser på dit hjemmenetværk.

Komplet guide - hvad er IPv6?

Vigtigste fakta om IPv6

  • Kæmpe adressefelt: Hvor IPv4 kun rummer ca. 4,3 milliarder adresser, tilbyder IPv6 340.282.366.920.938.463.374.607.431.768.211.456 – svarende til 340 undecillioner unikke adresser, hvilket må siges at være en markant opgradering.

  • Format: En IPv6-adresse består af 8 grupper med 4 hexadecimale tegn, adskilt af kolon - f.eks. 2001:0db8:85a3:0000:0000:8a2e:0370:7334. Grupper med kun nuller kan forkortes med ::.

  • Hvorfor skifte?: IPv4-adresserne er globalt opbrugt siden 2011. IPv6 giver desuden bedre effektivitet, indbygget sikkerhed via IPsec og automatisk adressekonfiguration uden brug af DHCP.

  • Dual Stack: De fleste udbydere bruger i dag Dual Stack, hvor enheder kører IPv4 og IPv6 parallelt, for at sikre bagudkompatibilitet, mens den globale omstilling til IPv6 forløber.

IPv4 vs. IPv6 - hvad er forskellen?

IPv4 og IPv6 er to versioner af den samme grundprotokol, men adskiller sig markant på adresselængde, format, sikkerhed og skalerbarhed:

Egenskab

IPv4

IPv6

Introduktionsår

1983

1998

Adresselængde

32-bit

128-bit

Antal adresser

Ca. 4,3 milliarder

340 undecillioner

Format

Tal adskilt af punktum (fx 192.168.1.1)

Hex-grupper adskilt af kolon (fx 2001:0db8::1)

Sikkerhed

Ingen indbygget kryptering

IPsec indbygget som standard

Konfiguration

Manuel eller DHCP

Automatisk via SLAAC

NAT (adresseoversættelse)

Nødvendigt pga. adressemangel

Ikke nødvendigt – alle enheder får unik adresse

Broadcast

Understøttet

Erstattet af multicast og anycast

Hvad er Dual Stack, og har jeg det?

Dual Stack er en overgangsmekanisme, hvor en enhed eller et netværk understøtter både IPv4 og IPv6 samtidigt. Det er i dag den dominerende implementering hos større internetudbydere og cloududbydere, fordi det sikrer, at al eksisterende IPv4-trafik stadig fungerer, mens IPv6 udrulles.

Har du Dual Stack, vil din enhed automatisk bruge IPv6, når destinationen understøtter det, og falde tilbage til IPv4, når det er nødvendigt. Du behøver ikke gøre noget aktivt.

Har jeg IPv6 eller IPv4?

Du kan nemt tjekke, hvilken protokol du bruger, ved at besøge en IPv6-testside. Siden viser, om din forbindelse understøtter IPv6, IPv4 eller begge.

Du kan også identificere protokollen ud fra adressens format:

  • IPv4-adresse: Kun tal adskilt af punktum - f.eks. 85.204.112.33

  • IPv6-adresse: Tal og bogstaver (a-f) adskilt af kolon - f.eks. 2a02:2450:1:1::1

Bemærk:

Det har i praksis ingen betydning for din daglige brug af internettet, om du har IPv4, IPv6 eller Dual Stack. De fleste hjemmenetværk fungerer fuldstændigt transparant, uanset hvilken protokol der bruges.

IPv6 og sikkerhed

IPv6 inkluderer IPsec som en integreret del af protokollen og ikke som et valgfrit tillæg, som det er tilfældet med IPv4. IPsec muliggør kryptering og autentificering af al trafik på netværkslaget.

I praksis bruges IPsec dog ikke konsekvent i daglig internettrafik, selv med IPv6, da HTTPS og TLS har overtaget rollen som det primære sikkerhedslag for de fleste anvendelser. Sikkerhedsgevinsten ved IPv6 er primært relevant for virksomhedsnetværk og IoT-implementeringer.

Et vigtigt sikkerhedsaspekt at være opmærksom på: fordi IPv6 eliminerer behovet for NAT (Network Address Translation), er alle enheder med en IPv6-adresse potentielt direkte adresser-bare fra internettet. Det øger kravet til, at firewalls er korrekt konfigureret.

IPv6 og IoT

Selvom IPv4 stadig er meget udbredt og håndterer størstedelen af global internettrafik, er IPv6 fremtidens fundament, særligt for Internet of Things (IoT), hvor alt fra smartwatches og køleskabe til industrielle sensorer og biler forbindes til nettet.

Med IPv4’s ca. 4,3 milliarder adresser er det simpelthen ikke muligt at give hver IoT-enhed en unik, global adresse. IPv6's 340 undecillioner adresser løser dette problem med enorm margin, selv hvis hver kvadratcentimeter af Jordens overflade skulle have millioner af tilsluttede enheder.

Synonymer og relaterede begreber

  • Internet Protocol version 6 - det fulde officielle navn

  • IPng (IP next generation) - det arbejdsnavn protokollen havde under udvikling

  • 128-bit adresse - beskriver adresselængden der adskiller IPv6 fra IPv4

  • Dual Stack - implementering der kører IPv4 og IPv6 parallelt

  • SLAAC (Stateless Address Autoconfiguration) - automatisk IPv6-konfiguration uden DHCP

  • IPsec - det integrerede sikkerhedslag i IPv6

  • Præfiks / interface-ID - de to dele en IPv6-adresse er opdelt i

FAQ

Hvornår kom IPv6?

IPv6 blev defineret i RFC 2460 af IETF i december 1998. Den kommercielle udrulning tog fart fra 2011, da IANA (den globale adressefordelingsorganisation) tildelte de sidste IPv4-adresseblokke. World IPv6 Launch-dagen den 6. juni 2012 markerede den brede kommercielle aktivering.

Bruger Danmark IPv6?

Ja, danske udbydere som TDC, YouSee, Stofa og 3 understøtter IPv6 og Dual Stack. Udbredelsen er dog ikke universel, og nogle ældre routere og netværksinstallationer er endnu ikke IPv6-konfigurerede.

Er IPv6 hurtigere end IPv4?

Ikke målbart i de fleste scenarier. IPv6 kan teoretisk give en marginal hastighedsgevinst ved direkte kommunikation (da NAT-oversættelse undgås), men i praksis er forskellen negligibel for slutbrugere. Latens og båndbredde bestemmes primært af din internetforbindelses type og kapacitet - ikke af IP-versionen.

Kan IPv4 og IPv6 kommunikere direkte med hinanden?

Nej, IPv4 og IPv6 er ikke direkte kompatible. Kommunikation kræver enten Dual Stack (begge protokoller understøttes af afsender og modtager) eller en oversættelsesmekanisme som NAT64, der konverterer IPv6-trafik til IPv4. Derfor er Dual Stack den foretrukne overgangsmetode.

Hvornår skifter vi helt til IPv6?

Der er ikke sat en global deadline for udfasning af IPv4. Overgangen foregår gradvist over mange år, og IPv4 vil sandsynligvis forblive i brug i lang tid, primært via NAT og Dual Stack.

De tekniske og organisatoriske udfordringer ved en fuldstændig migration er enorme, og IPv4 understøttes aktivt af alle større udbydere.

Hvad er forskellen på en offentlig og privat IPv6-adresse?

En offentlig IPv6-adresse er globalt unik og direkte adresserbar fra internettet. En privat IPv6-adresse bruger præfikset fc00::/7 (ULA - Unique Local Address) og er kun gyldig inden for et lokalt netværk, svarende til de private IPv4-adresser (192.168.x.x).

Mikkel Winther
Skrevet af Internetekspert hos TjekBredbånd.dk

Mikkel Winther er internetekspert hos TjekBredbånd.dk - Danmarks førende sammenligningstjeneste for internetabonnementer. Siden starten af 2026 har han arbejdet med at hjælpe danskerne med at finde den internetløsning, der passer bedst til deres individuelle behov, uanset om det handler om fibernet, bredbånd eller mobilt bredbånd.

Kasper Ottosen
Skrevet af Internetekspert hos Tjekbredbånd.dk

Kasper Ottosen er internetekspert hos Tjekbredbånd.dk med mere end 7 års erfaring i branchen. Med baggrund som uddannet elektriker og videregående uddannelse inden for markedsføring og digital konceptudvikling forstår han både det tekniske og forbrugerens perspektiv. Kasper har skrevet over 100 artikler om bredbånd, fibernet og mobilt bredbånd med fokus på at hjælpe danskere vælge den løsning der passer til deres behov.