Find det bedste og billigste bredbånd

Har du brug for at få overblik over de bedste og billigste udbydere af bredbånd?

Læs mere





INDHOLDSFORTEGNELSE

HVAD ER BREDBÅND

BREDBÅND PRISER

BREDBÅND HASTIGHED

BREDBÅND OG TV

BREDBÅND TEST

FIBERNET PRISER

HVORNÅR KAN JEG FÅ FIBERNET?

HVORDAN FUNGERER FIBERNET?

KONSEKVENSEN AF LANGSOMT INTERNET

HURTIGT BREDBÅND

Vi har en klar mission; nemlig at fremstille bredbånd på en nem og overskuelig måde, så du får lettere ved at sammenligne. Derfor har vi indhentet alle de vigtigste oplysninger omkring hastigheder, tilvalgsmuligheder og bindingsperioder fra markedets bedste bredbåndsudbydere.

Tjek ind hos TjekBredbånd og lad os hjælpe dig med at finde det bedste og billigste bredbånd, der matcher dit behov.

Hvad er bredbånd

Hvad er bredbånd Bredbånd er en samlet betegnelse for højhastighedsinternetforbindelser. Tidligere arbejdede man med modem og ISDN forbindelser, men disse er så blevet afløst af langt hurtigere forbindelser (Coax), som kører via enten telefonstikket eller antennestikket. Der findes faktisk også endnu hurtigere forbindelser i form af fibernet, hvor der kan opnås hastigheder helt op til 1.000 Mbit. En normal Coax forbindelse vil typisk ligge på 100 Mbit, så fibernet er altså en væsentlig hurtigere forbindelse.


Sådan får du bredbånd billigt

Det kan godt være en uoverskuelig opgave at finde ud af, om man har det rigtige internet derhjemme eller i sin virksomhed, men det har vi nu gjort meget lettere for dig. Hvis du ved, hvilken løsning, du har pt., er det et godt udgangspunkt for at finde ud af, om det kan gøres billigere. Eksempelvis kan du her på TjekBredbånd.dk indtaste din nuværende hastighed i søgekriterierne og dermed finde ud af, om du måske kan få samme hastighed til en meget lavere pris.

Bredbånd priser

Her på TjekBredbånd.dk har vi samlet oversigter over forskellige typer af bredbånd. På vores oversigt over mobilt bredbånd starter priserne allerede ved 49 kr. pr. måned. Fibernet starter ved 199 kr. pr. Måned, og almindeligt bredbånd kan du få fra 219 kr. pr. måned.

Det er dog også en god idé, hvis du overvejer at skifte udbyder af bredbånd, at tjekke mindsteprisen for 6 måneder. Her kan der nemlig være store prisforskelle i forbindelse med oprettelsespris og andre gebyrer. Vi har dog samlet så mange informationer som muligt om de forskellige udbydere, og gør opmærksom på, hvad det vil koste dig de første 6 måneder samt det eventuelle oprettelsesgebyr og andre relevante informationer.

Bredbånd hastighed

Bredbånd hastighed

Der er to slags hastigheder, du skal kigge på, når du vælger din internetforbindelse; Download hastighed og upload hastighed. Download hastighed er den hastighed, du bruger, når du skal hente ting ned på din computer. For eksempel, når du downloader filer. Upload hastighed er det, du bruger, når du skal uploade. For eksempel, når du sender mails eller lægger billeder ud på nettet.

Hvad koster bredbånd?

De bredbåndsabonnementer, vi viser her på siden har priser der starter fra 229 kr. pr. måned. Det er en rimelig almindelig pris for internet. Det dyreste abonnement her på TjekBredbånd koster 699 kr. pr. måned.

Hastigheden på din internetforbindelse måles i Mbit, som betyder Megabit. 1000 Mbit svarer til 1GB, og du kan bruge disse tal til at sammenligne hastigheden ved de forskellige udbydere af bredbånd eller fibernet.

Bredbånd og tv

En ny teknologi i Danmark gør det muligt for dig at modtage dine TV-signaler via dine bredbåndskabler. Dette er med til at gøre, at mange flere danskere har mulighed for at få TV-pakkerne med mange kanaler, selvom der ikke er mulighed for at få kabel-tv.

Derudover findes der også udbydere, som for eksempel Yousee og Fullrate, som både tilbyder bredbånd og tv som forskellige abonnementer, men her har du somme tider mulighed for at spare penge ved at kombinere dine abonnementer hos samme udbyder. Læs meget mere om dette på udbydernes hjemmeside; tryk på knappen “GÅ TIL UDBYDER”.

Bredbånd test

På udbydernes egne hjemmesider kan du som regel lave en bredbånd test, som viser dig, om du kan få bredbånd fra den enkelte udbyder. Sommetider har du også mulighed for at se, hvor god en forbindelse, du kan få der, hvor du bor.

Hvad er fibernet?

Hvad er fibernet

Fibernet er en nyere type af internetforbindelse, som kan give ekstremt høje hastigheder. Fibernet bruger lyslederkabler, som kan transportere meget store mængder af data over store afstande på meget kortere tid, end med almindeligt bredbånd.

Det er den hurtigste type af internet, der findes i Danmark på nuværende tidspunkt. Med fibernet kan man opnå hastigheder op til 500 Mbit i både up- og download.


Kan jeg få fibernet?

Om du kan få fibernet afhænger af, hvor du bor henne i Danmark. Der er nemlig ikke nedgravet kabler til fibernet overalt i landet.

Du kan se på de enkelte udbyderes hjemmesider, om de kan tilbyde dig internet via fibernettet. Gå til de enkelte udbyderes hjemmesider via knappen “GÅ TIL UDBYDER”.

Fibernet priser

Her på TjekBredbånd.dk starter priser for fibernet ved 199 kr. pr. måned. Vi har samlet de abonnementer, vi synes er de bedste til prisen. Vi giver dig også informationer omkring oprettelsesgebyr og eventuelle bindingsperioder.

Hvad koster fibernet?

Det billigste fibernet som vi viser her på siden koster 229 kr. pr. måned. Det dyreste koster 499 kr. pr. måned. Prisen på fibernet afhænger af den hastighed du ønsker på dit internet.

Vi samler desuden de bedste tilbud fra de forskellige udbydere her på TjekBredbånd.dk, og sørger for at holde dem opdateret, så du altid kan finde det bedste og billigste fibernet.

Mobilt bredbånd - hvad er det?

Mobilt bredbånd - hvad er det

Mobilt bredbånd er en internetløsning, som er meget fleksibel. Med mobilt bredbånd, kan du få internet uanset hvor du er, fordi du kan tage forbindelsen med dig. Forbindelsen kommer via mobilsignaler, og dette kan du for eksempel bruge i din computer via et USB-stik.

Du kan også vælge mobilt bredbånd som internet i dit hjem. Her kan du få en speciel router, som kan etablere forbindelse til det mobile netværk via et simkort. På denne måde kan du bruge mobilt bredbånd som wifi-forbindelse i dit hjem, så flere enheder kan benytte internettet på samme tid.

Fibernet i hele landet – hvornår?

Som allerede nævnt længere oppe på denne side, er bredbånd en betegnelse, der dækker over de forskellige højhastighedsforbindelser, der findes, når vi taler internetforbindelser. Det nyeste skud på stammen af højhastighedsforbindelser bliver fibernettet, der lige nu er ved at blive udrullet over hele landet.

Hvornår kan jeg få fibernet?

Udbredelsen af fibernet er meget varierende. Om du kan få fibernet eller ej afhænger af din adresse. Nogen udbydere har den service, at man kan skrive sig op på en slags fibernet venteliste, og så vurderer udbyderen om det kan betale sig at anlægge fibernet i dit område, hvis der er nok fra samme område på ventelisten.

Man kan dog roligt sige, at fibernettet ikke udrulles i helt samme hastighed, som den hastighed, vi kan forvente af nettet, når det endelig er helt på plads. Når internettet kommer til at blive leveret gennem fibernetforbindelser, eller lyslederkabler, bliver det nemlig vanvittigt hurtigt – også så hurtigt, at du sikkert ikke helt kan forestille dig det. Men processen med at få hele systemet oprettet går lige nu så langsomt, at vi kan tale om noget af en kontrast.

Hvordan kommer fibernettets lyslederkabler i jorden

De lyslederkabler, som nettet skal køre over, skal først produceres og sidenhen graves ned og tilsluttes til systemet, inden man står klar med det lynhurtige internet. Typisk skal kablerne lægges ned under allerede eksisterende konstruktioner i form af veje, og det indebærer noget af en proces. For at kunne brække en vej op skal man nemlig have tilladelse til det af myndighederne, og så skal man ellers have sat noget af et projekt i gang, hvor man får tilrettelagt de relevante afspærringer og eventuel afledning af trafikken via diverse omfartsveje. Når kablerne så er i jorden, skal vejene jo anlægges igen, og det i sig selv er også et kæmpe arbejde. Hver eneste nedlægning af et nyt lyslederkabel til et nyt geografisk område er altså noget af et stykke arbejde. Sagt med andre ord – det er ikke lige indenfor rækkevidde at få hele landet sat op til fibernet.

Flere interessenter arbejder på at få udbredt fibernettet

BB 1.jpgUdbredelsen af mulighederne for fibernettet er noget, der arbejdes på højtryk med, og noget, der prioriteres fra såvel statslig side som fra de forskellige virksomheder, der på sigt gerne vil udbyde fibernet til hele landet. Har man fibernet at tilbyde sine kunder, har man nemlig et rigtig godt produkt, der både er godt med det samme, og som også har en vis tidsmæssig rækkevidde over sig. Innovationsfonden er gået ind og har støttet udbredelsen af fibernettet med en klækkelig sum, og Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt har været med til at sætte fibernettet på den politiske dagsorden i Danmark.

Det er nemlig svært at forestille sig, at der indenfor en overskuelig fremtid vil komme en anden løsning på markedet, som på bedre vis vil kunne give lynhurtigt internet end netop lyslederkablerne og fibernettet. Så vidt man på nuværende tidspunkt ved, bliver fibernettet altså den løsning, der kommer til at dominere fremtiden. Selvom al udvikling indenfor teknologi gang på gang har det med at overraske, og der pludselig lanceres løsninger, der er så banebrydende og gode, at man, inden de kom frem, aldrig ville kunne forestille sig deres eksistens, skulle den altså være rimelig sikker: Fibernettet er fremtidens kilde til hurtigt og stabilt internet.

Hvordan ser et lyslederkabel ud, og hvordan fungerer det helt præcist?

Lyslederkablet er altså det kabel, der muliggør fibernettet og det lynhurtige internet. Ud over det med hastigheden, som på mange måder er lyslederkablernes største force, har kablet også den fordel, at det er robust og ikke sådan bare lige kan brække eller få skader. Egentlig er det et relativt smalt kabel, og faktisk er det lavet af enten plastik eller glas, som jo ikke lyder som de mest robuste materialer, men ikke desto mindre forventer man altså ikke, at der kommer til at være meget arbejde med løbende at vedligeholde kablerne. Det kommer naturligvis alle internetbrugerne til gode, der kan forvente et internet, der er stabilt, hver eneste gang de går på nettet. Den vare, som internettet i realiteten kommer til at udgøre, når fibernettet er klar, er i sin helt basale forstand en dataforsendelse, der eksisterer som lysimpulser, der sendes fra en computer til en anden.

Fibernet lyslederkabel - hvad er det?

Et lyslederkabel er det kabel, som fibernettet kører igennem. Før i tiden brugte man kobberledninger, som var noget langsommere til at transportere internettet. Lyslederkabler er med til at skabe det lynhurtige internet, man kan få med fibernet.

Fibernettet sender informationer fra en computer til en anden via en optisk fiber

Når du får informationer ’sendt’ til netop din computer (for eksempel når du får et søgeresultat frem, efter du har tastet en søgning ind på Google), er det faktisk noget, der sendes til dig fra en anden computer – sådan fungerer det også i dag, selvom det er de færreste mennesker, der tænker over, at det forholder sig sådan. Et lyslederkabel er i realiteten det, man også kan kalde en optisk fiber, hvilket er et virkelig langt rør med en indre kerne, der kan transportere lysimpulser. Og ikke nok med at kablet kan transportere lysimpulser, så kan det gøre det uden noget særligt mærkbart optisk tab. Sagt på almindeligt dansk vil det sige, at der ikke rigtigt forekommer noget tab af energi i løbet af processen, og det er altså derfor, at det hele kan gå så hurtigt. For det går virkelig hurtigt. Faktisk svarer hastigheden mere eller mindre til lysets hastighed, hvilket giver god mening, når man lige husker på, at det er lysimpulser, der transporteres.

BB 2.jpg

Lysets hastighed og opdagelsen af lyslederkablet

Når der tales om lysets hastighed, er de fleste af os klar over, at vi taler om noget, der går rigtig hurtigt. Kan du ikke huske det fra din skoletid, hvor du helt sikkert har hørt det masser af gange, får du her lige en genopfriskning af, hvor hurtigt lys egentlig bevæger sig. Lys bevæger sig med 299.792.458 meter i sekundet, hvilket omregnet til et mere rundt tal vil sige lige omkring 300.000.000 meter per sekund eller 300.000 kilometer på et sekund – det er nok overflødigt at nævne, at det altså er rigtig stærkt! Faktisk kan vi her i Danmark være stolte af, at det var den danske astronom Ole Rømer, der første gang lykkedes med at måle lysets hastighed. Det gjorde astronomen engang tilbage i slutningen af 1600-tallet, hvor han boede i Paris, som han netop var taget til for at studere lys med særlig fokus på lysets hastighed i universet.

Hastigheder, der er mange gange hurtigere end dem, vi kender i dag

Vi har på nuværende tidspunkt allerede talt om hurtigt internet, endnu hurtigere internet og også i mange vendinger om virkelig hurtigt internet. Når vi får fibernet via mobilt bredbånd, skal vi dog til at have opfundet nye ord for noget, der går hurtigere end hurtigt. For fibernettet er i sandhed langt hurtigere end noget andet, som vi hidtil har kendt til – særligt når det er oppe at køre på fuldt blus. Når data bevæger sig så hurtigt som lyset, er vi altså ude i, at der ikke længere er noget, der hedder ventetider, når vi bruger internettet. Spørgsmål som ”er siden loadet?” og ”skal vi ikke lige huske at downloade filmen i god tid, inden vi skal se den?” vil altså være fortid, fordi det hele vil gå så stærkt, at du slet ikke mærker noget til, at dataforsendelse faktisk er en proces og ikke noget, der sker helt af sig selv.

Fibernet hastighed

Det nye og smarte ved fibernet er, at upload hastighed og download hastighed er den samme. Det gør, at man kan uploade langt hurtigere end med en traditionel internetforbindelse. 

En lysleders lysguidende effekt blev opdaget i 1840’erne

Fra 1840’erne og til nu er der sket rigtig meget, og vores samfund er i dag et helt andet, end det var dengang. Også når vi taler om lysledere er der sket meget, og vi ved i dag en masse, som man ikke vidste dengang, ligesom vi er blevet bedre til at udnytte mulighederne ved en lysleders lysguidende effekt. Men faktisk var det ikke desto mindre helt tilbage i 1840’erne, at lysledernes effekt til at guide lyset et bestemt sted hen blev demonstreret for første gang. Opdagelsen blev gjort af Jaques Babinet og Daniel Colladon, der delte deres opdagelse med omverdenen. Og tænk sig, hvor meget vi har fået ud af denne opdagelse. I dag kan vi kommunikere via lyslederkabler, der, i en lidt mere avanceret form, svarer til de lyslederkabler, som Jaques Babinet og Daniel Colladon arbejdede med tilbage i 1840’erne. I midten af 1900-tallet begyndte man at undersøge, hvorvidt lyslederne kunne benyttes til netop kommunikation, og i dag er dét altså blevet en realitet.

BB 3.jpgDerfor vil fibernettet revolutionere vores oplevelse af internettet

Historisk set har vi mange gange stået i en situation, hvor vi har tænkt, at ”nu kan det simpelthen ikke blive vildere”, når vi taler om teknologi. Et lidt sjovt eksempel er, at den mængde plads, der var på nogle af de første computere, som blev lanceret tilbage i det 20. århundrede, i de flestes øjne var så stor, at man ikke kunne forestille sig nogensinde at bruge den op. Sandheden er dog nærmere, at der ikke kunne ligge mere end et yderst begrænset antal filer og dokumenter på disse computere – og at de set i forhold til nutidens almindelige forbrug faktisk er komplet ubrugelige, fordi deres harddiske er så små. Og selvom vi alle sammen nu godt kan se, hvor meget vi tog fejl, sker det altså igen og igen, at vi ikke kan forestille os, hvilken teknologi der vil komme og afløse den, vi har på nuværende tidspunkt.

Derfor er det med en vis ærefrygt og en vis risiko for på et tidspunkt at komme til at se umådelig dum ud at sige, at det er svært at forestille sig nogen fremtidig form for internet, der går hurtigere end internet via fibernet. Men som også beskrevet længere oppe i denne artikel: Det er altså virkelig svært at forestille sig, at der på et tidspunkt skulle komme en type internet, der er hurtigere end internet via fibernet – forudsat at fibernettet er udfoldet i sit fulde potentiale. Derfor forsøger vi os her med at erklære, at fibernettet vil blive en kæmpe revolution for vores oplevelse af det at bruge internettet og en revolution, som ikke sådan lige vil blive overgået. Forbeholdet her må være, at vi taler om en branche, der igen og igen beviser, at alt kan ske.

Det er ikke kun vores oplevelse af internettet, som fibernettet vil revolutionere

Når fibernettet vil revolutionere vores oplevelse af, hvad det vil sige at surfe på nettet, betyder det også på mange måder, at vi ikke helt kan forudse, hvordan det kommer til at føles. Hvis vi vidste præcis, hvad det kom til at betyde for os, at internettet, som vi kender det nu, bliver til internettet, der løber via det lynhurtige fibernet, så ville man nok ikke helt kunne tale om det som noget revolutionerende.

Billigt internet

Der kan være mange penge at spare, hvis man vælger det billigste internet. Især fordi priserne spænder så bredt. Man kan få internet til omkring 200 kr. pr. måned, men man kan også få et abonnement til 5-600 kr. pr. måned. Her på siden kan du sortere abonnementerne efter pris for at se det billigste internet.

At noget er revolutionerende betyder nemlig, at det vender op og ned på vores hidtidige oplevelse af en eller anden ting, og det kommer nok også til at være det, der kommer til at ske med fibernettet. Fibernettet vil på mange måder også have potentiale til at revolutionere hele vores samfund, som vi kender det i dag, og det giver vi nedenfor et eksempel på i form af den intelligente fryseboks. Læs nedenfor, hvordan en fremtidig fryseboks potentielt vil kunne få glæde af fibernettet.

Fibernettet og fremtidens intelligente fryseboksBB 4.jpg

Ud over at snakke om, hvordan fibernettet kommer til at revolutionere vores oplevelse af ting som at streame film på nettet, at up- og downloade filer og dokumenter og at surfe løs, som mange af os i forvejen bruger så meget tid på, så er det efterhånden også relevant at begynde at tale om, hvordan fibernettet kommer til at revolutionere hele vores samfund. Det er nemlig ikke kun de elementer af vores samfund, vi på nuværende tidspunkt forbinder med brugen af internettet, der kommer til at mærke, at fibernettet pludselig findes. Tag en ting som en fremtidig intelligent fryseboks. Det er altid relevant for dig at vide, hvad der ligger i din fryseboks, men det er ikke sikkert, at du får den set igennem så ofte. Med nutidens frysebokse sker det for eksempel for mange af os, at vi nu og da finder en ting i fryseren, som vi slet ikke kan huske hvor længe har ligget der, og som vi ender med at beslutte os for at smide ud bare for at være sikker på, at madvaren ikke er blevet dårlig.

Mindre madspild med en intelligent fryseboks på fibernettet

Men prøv at forestille dig fremtidens fryseboks, der selv ved, hvilket indhold der ligger i den, hvor længe det har ligget der, om du har påtænkt at bruge en bestemt madvare til en bestemt anledning, og om der er en eller flere ting, der snart trænger til at blive brugt. For at kunne give dig alle disse informationer er fremtidens intelligente fryseboks koblet op på fibernettet, så den kan sende dataene til dig. Så kan det for eksempel være, at du får en sms, hvor der står, at du nu skal til at få brugt de frosne jordbær, du har liggende, fordi de er fra forrige sommer. Pludselig ender du med at kunne koge dig en lækker jordbærmarmelade i stedet for helt at glemme dine bær og ende med på et senere tidspunkt at skulle smide dem ud. Alt sammen på grund af fremtidens intelligente fryser og alt sammen fordi, den er koblet op på fibernettet. Det er da smart. Og når man tænker på, hvor meget godt fibernettet kan gøre for en af hjemmets gængse hårde hvidevarer som din fryseboks, så forestil dig lige, i hvilke proportioner fibernettet vil kunne være med til at revolutionere hele landets sundhedssektor og sygehuse, flytrafikken og alle mulige andre ting, der er vigtige for at holde vores samfund i gang.

Bredbånd, fibernet eller mobilt bredbånd?

Er du i tvivl om hvilken type internet du skal vælge til din bolig eller måske din arbejdsplads? Hvis du arbejder meget på computer med ting, som kræver en lynhurtig hastighed kan du med fordel vælge fibernet. Hvis du bare skal bruge internettet derhjemme til almindelig brug, kan du vælge en bredbåndsforbindelse. Hvis du er meget på farten kan du med fordel vælge mobilt bredbånd.

Samarbejde på tværs af kloden via internettet

Det er rigtig godt, hvis Danmark lykkes med at komme til at være på forkant med hurtigt internet og være ’med’ – så at sige – når det rigtigt går løs. ”You snooze, you lose”, siges det, og når vi taler om ting, der foregår indenfor den teknologiske verden, er der altså i virkelig høj grad noget om det. Grunden til, at asiatiske lande som for eksempel Indien og Philippinerne har fået skabt så stort et marked for diverse webtjenester, callcentre og kundeserviceafdelinger, hvor de sidder og betjener kunder over hele verden, er jo – ud over oplagte forklaringer som et generelt lavt lønniveau – at de har den teknologiske infrastruktur til det.

BB 5.jpgIndien og Philippinerne, som i øvrigt bare er to eksempler på lande, der har fået skabt et stort marked ved at udbyde diverse tjenester, som ydes over nettet, ville altså ikke kunne holde en sådan type forretning i gang, hvis det ikke var for deres internet. På samme måde vil tingene også foregå, når vi tænker i fremadrettede termer. Og her kommer fibernettet altså til at gøre en forskel – det er ikke rigtigt til at komme uden om.

Danmark må være med på fibernetbølgen, inden fremtiden rammer os

Som det antydes i ovenstående afsnit, er det altså dem, der kan levere varen, der får ordrerne. Sådan er det nok i alle brancher og til alle tider, men sådan er det i særdeles også, når vi taler om samarbejder, der går på tværs af landegrænser, og som primært foregår via internettet. For at sige det, som det er, ville asiatiske lande ikke kunne tjene penge på at sælge internetbaserede ydelser til den vestlige verden, hvis der var andre lande, der kunne yde en bedre service til samme pris. Og når nu internettet hele tiden udvikles, og når nu et mobilt bredbånd på sigt ikke bare er et mobilt bredbånd, men også kan eksistere i form af et fibernet, så skærpes kravene også til, hvad der er en god internetforbindelse. Derfor vil vi altså heller ikke i et land som Danmark på sigt kunne regne med at være med blandt de store spillere på markedet, hvis vi ikke hele tiden følger med udviklingen. At få indlagt fibernet i store geografiske områder og at få tænkt fibernettet ind i hele vores måde at arbejde på er altså ikke kun noget, vi skal gøre for vores små blå øjnes skyld. Det er relativt vigtigt, at vi også i fremtiden kan gøre os gældende på det globale marked, og her bliver fibernettets udbredelse helt essentiel for os.

Samarbejde på tværs af kloden via fibernettet

Når vi i Danmark har fibernettet oppe at køre, og når de i et givent land, vi ønsker at drive forretning med, har den samme hastighed på internettet, som vi har, så vil det at Skype med hinanden nærmest svare til at sidde i samme rum. Vi vil kunne tale sammen med en person, der sidder på den anden side af kloden, uden at vi vil opleve forsinkelser på linjen eller udfald i forbindelsen. Altså vil vi høre, hvad den anden person siger i det sekund, han eller hun siger det, ligesom han eller hun vil høre, hvad vi siger, i samme sekund, vi siger det.

Internet udbyder

De forskellige udbydere kan have forskellige fordele til deres kunder. Det kan være, at man hos den ene udbyder får en gratis router med sit abonnement, eller at den anden udbyder giver gratis musiktjeneste. Der kan være penge at spare på de ekstra ydelser, hvis man undersøger mulighederne inden køb.

Ligeledes kan vi dele dokumenter og filer med hinanden på tværs af tid og sted uden at skulle have ’load-tid’ som en faktor. Faktisk vil vi kunne arbejde fuldstændig lige så godt og effektivt med hinanden, som var vores computere direkte forbundne. Prøv bare lige at forestille dig, hvilken forskel det vil gøre for produktivitetsniveauet på verdensplan.

Konsekvensen, hvis vi i fremtiden ikke har lynhurtigt internet

Konsekvensen, hvis vi i fremtiden ikke har lynhurtigt internet, bliver, at der vil blive andre spillere på det globale marked, der kan klare fremtidens opgaver bedre, end vi kan. Af samme BB 6.jpggrund vil det også være andre lande, der kan komme til at lukrere på den efterspørgsel, der kommer til at være på fremtidens marked. Skal vi være med i gamet, skal vi altså have teknologien med os. Skal vi være med i gamet, skal vi faktisk helst gøre tingene bedre og ikke bare lige så godt som de andre. For selvom vi er et yndigt land, og selvom vi er både dygtige og har mange mennesker med gode uddannelser, kan vi altså godt i sidste ende gå hen og blive en lille spiller på et stort marked, hvis vi i fremtiden ikke er helt oppe på beatet, hvad angår noget så basalt som mobilt bredbånd.

Faldgruber ved hurtigt internet – bagsiden af medaljen

Skal man se på fibernettet og alle dets utallige fordele, bliver man også nødt til at bruge tid på at overveje, om der er en bagside af medaljen. Ser man kun på fibernettets fordele, ser man tingene i et naivt perspektiv, for ligesom der ikke findes noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, findes der heller ikke særlig mange ting, der er udelukkende gode. Og selvom der er meget godt at sige om fibernettet, er der altså allerede nu nogle faktorer, man kan pege på, som potentielt kan skabe problematiske situationer og omstændigheder. Skal man skitsere nogle af de problemstillinger, der kan blive forbundet med de lynhurtige forbindelser, vi via fibernettet får adgang til, kan vi starte med at vende blikket mod de udfordringer, som nutidens internet allerede skaber, og som vi allerede på nuværende tidspunkt derfor oplever problemer med i vores samfund.

Musearm og firkantede øjne

Der er et væld af termer, som er opstået i forbindelse med vores brug af computere – nogle gange også betegnet som vores overdrevne brug af computere. Og hvis vi skal være ærlige overfor os selv, ved vi nok også godt, at vi ikke ville bruge vores computere helt lige så meget, hvis det ikke var for internettet. Internettets eksistens og mange af de konsekvenser, vi ser ved meget højt skærmforbrug, er altså direkte forbundne. Nogle af de lidt sjovere termer er den med de firkantede øjne, som vist i realiteten ikke rigtigt er en ting, og musearmen, som har vist sig i mange tilfælde bare at være et andet ord for seneskedehindebetændelse.

Internet test

Flere udbydere kan tilbyde dig en hastighedstest, som kan vise, hvor hurtigt dit internet er. Du kan fx finde ud af, om du får den hastighed som du betaler for, eller om du eventuelt bør skifte.

De firkantede øjne siges at være noget, folk var bange for at få helt tilbage fra dengang, hvor fjernsynet blev udbredt. Tanken, hvor underlig den nu end kan lyde, gik vist noget i retningen af, at hvis øjnene vænnede sig til hele tiden at sidde og kigge ind i en firkantet skærm, så ville de over tid kunne tage form af skærmen, som de kiggede på. Der er dog ikke påvist en sådan sammenhæng i praksis. Musearmen kender mange af os, der sidder meget ved computeren, og den har det med at opstå, når vi i længere perioder laver den samme bevægelse, således at vores hænder og håndled bliver overanstrengte.

Foroverbøjet nakke og ondt i ryg og skuldre

BB 6.jpgHvor de firkantede øjne er noget, der ser ud til at være blevet tilbagevist, og musearmen er noget, vi selv kan gøre en del for at undgå – for eksempel ved ofte at skifte arbejdsstilling og ved at holde pauser – så er der andre skavanker, der godt kan gå hen og blive nogle rigtige plageånder. Den foroverbøjede nakke er nemlig i modsætning til for eksempel de firkantede øjne en ting, der ser ud til rent faktisk at kunne blive til gene for rigtig mange af os, når vi ser frem i tiden, og som også allerede nu rammer nogle mennesker.

Hvad værre er, så mener nogle forskere og professorer indenfor biologien, at den menneskelige race på sigt, altså når vi tænker flere generationer frem, vil kunne komme til at se langt mere foroverbøjet ud – netop på grund af vores høje forbrug af elektroniske devices med skærme: Computere, telefoner, tablets med videre.

Og igen – var det ikke for internettet, ville alle disse skærme altså ikke være i brug i det omfang, de er på nuværende tidspunkt, og i det sikkert endnu større omfang, de helt sikkert vil være i fremtiden. Host, host, var der nogen, der sagde fibernet?

Vores arbejdsliv er indrettet med hjælp fra internettet og det mobile bredbånd

Ondt i ryg og skuldre som følge af en daglig siddende arbejdsstilling er også noget, der er til gene for rigtig mange mennesker kloden over. Mange af os sidder langt mere ned, end vi fysiologisk set er bygget til. Sådan er arbejdet indrettet – sådan er det i hvert fald for mange af os, og af samme grund føler vi nok ofte ikke helt, at vi kan gøre så meget ved den uheldige situation og dermed slippe ud af den onde spiral. At sidde ned det meste af dagen er altså mere eller mindre blevet et vilkår for de fleste af os. Og her må vi igen henvise til internettet – var det ikke for internettets eksistens, er det også virkelig svært at forestille sig, at vores forskellige jobs indenfor alle mulige forskellige brancher ville være tilrettelagt sådan, at vi skulle sidde ned og stirre ind i en firkantet kasse otte timer hver eneste dag. Når man siger det på den måde, lyder det jo helt fjollet, men det er ikke desto mindre sådan, rigtig mange af os lever.

Billigt bredbånd

Det er vigtigt, at man ikke kun ser på prisen, når man vælger sin internetforbindelse. Der kan være mange penge at spare ved at vælge det billigste internet. Dog skal man også huske at kigge på hastigheden. Hastighed og pris hænger sammen, men det skal også hænge sammen med dine behov.

Mange af de mere manuelle jobs er over tid røget ud med badevandet, og tilbage sidder vi med alle de jobs, der er relateret til at vide noget om, hvordan vi betjener en computer og gør brug af alle internettets muligheder. Sådan ser det ud nu, og sådan kommer det i den grad også til at se ud i fremtiden, hvor internettet hele tiden bliver større og større og hurtigere og hurtigere, og hvor de ældste generationer i samfundet også pludselig er digitalt indfødte, ligesom samfundets yngre grupper har fået ry for at være.

Internetafhængighed og ’fear of missing out’

Nu har vi været en smule inde på den bagside af medaljen, der kan være relateret til internettet, og som vi kan betegne som kroppens potentielle fysiske udfordringer ved at være så meget online og ved at sidde så meget bag en skærm. Men hvad endnu større problemer end de fysiske udfordringer er, er alle de mentale og psykiske udfordringer. Noget af det, internettet mere end noget andet har gjort ved os, er at gøre os afhængige af at være med i en virtuel verden.BB 7.jpg

Inde i telefonerne og inde i vores tablets og vores computere sker der hele tiden en hel masse, som vi får lyst til at tage del i eller passivt at betragte. Og den lyst, vi har til at være med i denne verden, er ofte så meget mere end en lyst, at den bedre kan beskrives som en trang eller – for ikke at lægge fingre imellem – som en helt åbenlys afhængighed. Og som en afhængighed, der er så ’normal’ for os, at den ofte ikke bliver betragtet som en afhængighed.

Internetafhængigheden er derfor heller ikke noget, der bliver set lige så skævt til som diverse andre former for misbrug, for eksempel misbrug af cigaretter eller alkohol. Internettet er blevet så integreret en del af vores hverdag, at de fleste af os nok ville have mange momenter i løbet af ugen, hvor vi ikke vidste, hvad vi skulle tage os til, hvis det var sådan, at internettet pludselig fra den ene til den anden dag brød sammen.

Imran Rashid

Den danske læge Imran Rashid er en af de personer, der har været tydeligt fremme og fortælle om, at vi skal blive mere bevidste om, hvordan vi bruger internettet – og ikke mindst om det er os, der bruger internettet, eller internettet, der bruger os. Mange af os bruger nemlig, uden at vi er bevidste om det, rigtig meget tid på nettet, hvor vi i realiteten nærmere slår tiden ihjel end at gøre noget andet. Ofte gør vi det ved brug af den såkaldte ’autopilot’, hvilket vil sige, at vi ikke tager en aktiv beslutning om, at nu ønsker vi at gå på nettet – vi gør det bare. Imran Rashid har opstillet en række gode råd til, hvordan vi bliver langt mere bevidste om, hvordan vi bruger vores tid, når vi er online. I og med at Rashid er læge, må man antage, at han går meget op i folks helbred og velbefindende, og i denne sammenhæng fungerer Rashids anbefalinger nok som en slags forebyggende indsats mod at bruge nettet på en måde, hvor det kommer til at gå ud over vores dagligdag og i sidste ende måske også vores helbred.

Et mere positivt syn på fibernet og hurtigt mobilt bredbånd

BB 8.jpgDe seneste afsnit af denne artikel har til dels handlet om de faldgruber, der er ved overdrevent internetbrug. De bliver nemlig ikke mindre relevante, når internettet bliver hurtigere – det er mere eller mindre indlysende. Med det sagt så er internettet dog en kæmpe gave til vores liv, samfund og globale forbindelser. Verden, som vi kender den i dag, ville ikke kunne se ud, som den gør, var det ikke for internettets udvikling. Og der er i sandhed mange flere positive ting at hive fat i end negative, hvilket også er tydeligt længere oppe i artiklen – samarbejde på tværs af nationer og potentielle udviklinger af løsninger, der hele tiden gør sammenhængskraften i vores samfund endnu stærkere.

Med hurtigt bredbånd går mindre viden tabt

Der sidder rigtig mange kloge, specialiserede mennesker rundt omkring på kloden. Nogle personer er de eneste, der ved så meget, som netop de gør, om et specielt emne, og når de ikke at dele denne viden med andre i tide, er der en masse information, der går tabt, når de dør. Det sker i disse år rigtig meget, fordi de ældre mennesker i vores samfund typisk ikke er aktive på nettet og derfor ikke får nedfældet, hvad de ved, og delt det med deres omgivende samfund. Og så sker det også rigtig meget, fordi der stadig i dag er mange mennesker, der slet ikke har adgang til internettet – særligt i store dele af den tredje verden. Når og hvis internettet en dag bliver så udbredt, at det kommer ud til alle mennesker verden over, bliver denne problemstilling mindre. For der er mange mennesker, der selvfølgelig gerne vil dele den viden, de har, og som elsker at lære fra sig om det felt, de selv har studeret en masse indenfor. Og det kan de gøre bedre, når nettet er så stabilt og udbredt, at det ikke skal være den manglende adgang til nettet, som skal afholde folk fra at få delt deres guldkorn.

Internet studietilbud

Flere internetudbydere har fokus på at lave gode priser til studerende. Derfor kan man ofte se studietilbud hos nogle internetudbydere. De ved nemlig, at der er mange kunder at hente, hvis man kan tilbyde en god internethastighed til en god pris. Internet studerende er nemlig vigtigt.

Mindre viden skal erhverves forfra

Når flere og flere dygtige og specialiserede mennesker kan dele deres viden med deres omverden, er vi rigtig mange, der kan få glæde af denne viden og bruge den som et udgangspunkt for selv at komme til at lære endnu mere. Så kan vi læse, hvad andre har fundet frem til, inden vi selv bruger tid på at læse op på det hele fra bunden. Det er virkelig smart, for vi kan så udvælge de ting, der særligt interesserer os, og så specifikt begynde at lære mere om dem i stedet for at lære om et helt emne forfra. Og så er det altså meget nemmere at komme i dybden med et emne. Vi går nemlig ikke til et nyt emne som et ’tabula rasa’ – et blankt lærred, der skal tegnes den første streg på – men derimod som en entitet, der kan gøre sig nogle kvalificerede valg om, hvilken retning det vil være smart at gå i i en søgen efter endnu mere viden end den, der findes i forvejen. Og her gør internettet altså en ufattelig stor forskel. BB 9.jpgInternettet kan faktisk siges at være en af de største enkeltstående faktorer til, at vi i dag er langt mere oplyste og vidende om verden, end hvad man har været tidligere. Der er helt sikkert også en masse ting, vi rent faktisk ved mindre om, end man gjorde tidligere i historien, men vi har i dag virkelig også en kæmpe portion viden, som den almene borger aldrig ville kunne få indsigt i i tidligere tiders samfund. Og så har vi i dag langt bedre forudsætninger for at erhverve os ny viden og gå efter det, der interesserer os. Vi kan lære noget nyt bare for at lære noget nyt, hvis det er det, vi ønsker. Og det er bestemt noget af en luksus af dimensioner. Det er vi alle sammen bevidste om – når bare vi husker at sætte pris på det.

Hurtigt opslag
Vi har direkte adgang til de mange udbydere af bredbånd
Overblik
Vi har samlet et bredt udvalg af udbydere af bredbånd i Danmark for at give dig det bedste overblik. Få vist de bredbåndsabonnementer som passer bedst til dig
Nemt og bekvemt
Du undgår alt besværet med at skulle afsøge de mange udbydere af bredbånd der findes. Alt er samlet på ét sted.




Indtast din e-mail og få tilbud og gode råd om bredbånd:

Fortsæt uden indtastning af e-mail

Betingelser