Det er svært at komme med et simpelt svar på, hvilken internethastighed du har brug for, da det i sidste ende afhænger af mange faktorer. Nogle af de ting man bør tage i betragtning er antal af medlemmer i husstanden, der kommer til at bruge internettet samtidig, hvor mange enheder der vil være forbundet til samme internetforbindelse og hvad de foretager sig på internettet.
Førhen var internetforbrug begrænset til en computer, men i dag har de fleste af os adskillige internetforbundne enheder i hjemmet, det kan eksempelvis være smartphone, tablet/iPad, internetopkoblede TV og spillekonsoller. Er der desuden flere personer i husstanden, vil flere enheder ofte være aktive på internettet samtidig og dermed forudsætte en stærkere forbindelse for at sikre en problemfri oplevelse.
Der er nogle bestemte ting, du bør overveje inden du beslutter dig for, hvilken hastighed, du vælger. For det første er det vigtigt, at du tænker over, hvad du skal bruge internettet til samt hvad dit behov er. Nogle ting kræver nemlig højere hastighed end andre.
Hvis du for eksempel kun bruger internettet til at tjekke mail og surfe let på nettet, vil en hastighed på omkring 10 Mbit være tilstrækkelig. Men hvis du derimod ofte streamer film eller bruger hjemmesider med tung grafik eller lignende (hvis du foreksempel spiller onlinespil), vil en hastighed mellem 10 og 50 Mbit være mere passende og bedre til dit behov. Hvis du derimod streeamer film i HD og spiller spil online - eller har en stor familie, som alle har flere enheder tilknyttet internettet samtidig, vil du have brug for en hastighed på min. 50 Mbit.
Lad os kort opsummere, hvilke typer af netværk og bredbånd der findes. Kort kan vi sige, at bredbånd kan opdeles i det stationære bredbånd, det mobile bredbånd og så fremtidens bredbånd: Fibernettet. Som du vil kunne læse mere om nedenfor, diskuteres det indenfor branchen, hvorvidt fibernettet skal betragtes som en type internet, der går via et bredbånd, eller ej. I forbindelse med dette lille overblik gennemgår vi fibernettet på lige fod med andre typer bredbåndsinternet, uden at det dog nødvendigvis betyder, at vi har valgt side, hvad angår om fibernettet skal betragtes som en særskilt og hel ny type internet eller ej.
.jpg)
Hvad det lige netop er, der gør forskellen og gør, at et COAX-kabel giver en bedre forbindelse end et ADSL-kabel, er noget teknisk. Men kort fortalt kan et COAX-kabel lede signaler ved høje frekvenser, altså hastigheder – eller modtage og viderelede hastige regelmæssige gentagelser i form af signaler, for at gå ind til sagens kerne. Det kan kablet blandt andet, fordi det har en skærm, eller yderleder, der skærmer for elektrisk stråling både udefra og indefra. COAX-kablet finder dog, ligesom ADSL-forbindelsen, i den grad sin overmand i fx fibernettet og er altså ikke nødvendigvis en holdbar løsning på den helt lange bane. Det stationære bredbånd kaldes i nogle sammenhæng også et fastnetbredbånd, men egentlig er det lidt noget af en vrøvlebetegnelse, der ikke helt dækker over, hvad det stationære bredbånd er. Faktisk giver det ikke rigtig mening at bruge ordene fastnet og bredbånd i samme sætning. Grunden til, at nogle sites alligevel vælger at gøre det, er for at hjælpe folk med intuitivt at forstå, at det stationære bredbånd altså er lidt den ’modsatte’ form for bredbånd, end det mobile bredbånd er.
Hvorvidt fibernettet i egentlig forstand skal betragtes som en type internet via bredbånd eller ej, er der uenighed om, alt efter hvem du spørger. Det er dog mere end noget andet et definitionsspørgsmål eller en smagssag, hvordan du vælger at se på det. På mange måder fungerer fibernettet nemlig som en bredbåndsforbindelse, men kablerne, der benyttes, er ikke de samme kabler, som benyttes til de hidtil kendte bredbåndsforbindelser. Derfor kan du ikke bare skifte over til fibernet, selvom du på nuværende tidspunkt har bredbånd. Fibernettet går gennem de helt særlige lyslederkabler, som lige nu udbredes over hele landet, og som du altså på nuværende tidspunkt skal bo i bestemte geografiske områder for at kunne få glæde af.
Selvom det, som allerede redegjort for, kan diskuteres, hvorvidt fibernet går via en bredbåndsforbindelse eller er noget, der hører til i sin helt egen kategori, kan vi for simplificeringens skyld tænke på fibernettet som et lynhurtigt bredbånd. Og det er hurtigt på en måde, der ikke er sammenlignelig med det øvrige marked – fibernettet er i en liga for sig selv. Det er fibernettet allerede på nuværende tidspunkt, men det er fibernettet i særlig grad også fremadrettet, fordi fibernettet er en størrelse i fremdrift, hvorfor der over tid vil blive skruet op for styrken. Fibernettet har nemlig på nuværende tidspunkt langtfra ramt sit fulde potentiale – fra nu af kommer det kun til at gå hurtigere. Og det på trods af, at vi altså allerede nu kan tale om lynhurtigt internet, når vi taler om fibernettet.
.jpg)
Priser på bredbåndsløsninger er der vel nærmest lige så mange af, som der er løsninger. Og de priser, der er lige nu, varierer fra de priser, der vil være til næste år, ligesom de priser, der er forbundet med tidsbestemte kampagner og tilbud også ændres løbende. Alle de forskellige virksomheder vil gerne have dig som kunde, og derfor vil de stort set alle sammen også holde øje med hinandens priser hele tiden – måske endda med henblik på at se, om de selv kan tilbyde noget, der prismæssigt ligger endnu bedre end det øvrige marked for den samme vare. Denne fleksibilitet på markedet kan du også selv have for øje, når du skal ud og investere i en løsning relateret til bredbånd. Du behøver nemlig bestemt ikke lige at hoppe på den første og den bedste løsning, når du er inde og kigge på priser for første gang. Det kan være en god ide at holde øje med markedet i en periode op til den dag, hvor du endeligt vælger, hvad der er den bedste løsning til dit behov, så du ved, at priserne ikke var lavere i måneden før.
Hvor mange penge kan man spare ved at finde den bedste løsning og det billigste bredbånd, tænker du måske. Er det overhovedet besværet værd, eller spilder jeg min tid? Måske flyver disse spørgsmål rundt i knolden på dig. For internet er vel internet, og hvis alle de forskellige udbydere kæmper for at kapre kunder til lige netop deres virksomhed og deres løsning, så må der vel være en form for priskrig på markedet, der gør, at markedet i en vis grad regulerer sig selv. Det gør det faktisk også i rigtig høj grad, men det er alligevel ret relevant løbende at holde øje med markedet for at få fingrene i lige netop det abonnement, der står til den allerbedste pris. For sparer du fx 50 kr. ved den ene løsning frem for den anden, er det altså ganske givet på månedlig basis, at du sparer de 50 kr. På et år hedder det så 600 kr. eller en middag på restaurant for to personer eller 12 kopper kaffe årligt på velansete cafeer – og så lyder det lige præcis som noget, der giver mening, ikke? Blev du spurgt, om du helst ville bruge 50 kr. månedligt på en lækker, friskbrygget kop kaffe lavet på en professionel espressomaskine eller på at betale for mange penge for dit mobile bredbånd, skal du i hvert fald virkelig være træt af kaffe for at gå med den sidste løsning. Vi tør godt spå om, hvad du ville vælge, og vi håber, at dette eksempel er med til at illustrere, at der altså er en vis fornuft i at sætte sig ind i markedets priser.
I og med at vi altid har helt opdaterede oversigter over tilbuddene hos de forskellige udbydere, er vores site et virkelig godt sted at starte, når du gerne vil have et indblik i det eksisterende marked på under fem minutter. Har du brugt os før, ved du det allerede, og bruger du os for første gang, er det sikkert allerede gået op for dig, hvor let det kan være lige at få et indblik i, hvad der sker pris- såvel som abonnementsmæssigt hos de forskellige udbydere, der er på markedet. Skal du ikke skifte internettjeneste på nuværende tidspunkt, men kommer du til at stå i den situation engang i fremtiden, så håber vi selvfølgelig også, at du vil huske os og vores site, hvor du altid lige vil kunne hoppe ind og se markedets priser.
Vi har allerede nu rigtig mange tilbagevendende brugere og også mange, der besøger os månedligt for lige at følge med i, hvad der sker på markedet. Da det er de færreste, der skifter internetabonnement så ofte som månedligt, er der altså mange af vores brugere, der ofte bare besøger os af ren interesse, og fordi de synes, at det er lidt sjovt at følge med – lidt i stil med folk, der går meget op i aktiekurser, og som har lyst til hele tiden at vide, hvad der sker på det marked. Er du ikke selv en af dem, der har det på den måde, er det sikkert lidt svært for dig at sætte dig ind i, at det for nogle personer kan være en form for underholdning at følge med i udviklingen af markedet for udbud af internet. Da vi selv er store nørder indenfor området, forstår vi dog sådanne personer fuldstændigt, og selv er vi også meget fascinerede, når der sker ændringer på markedet, eller når markedet opfører sig lidt anderledes, end hvad man ellers kunne have forventet.
Det stationære bredbånd i form af ADSL-forbindelsen går gennem kobberkabler. Denne type bredbånd er en udbredt type bredbånd, men også en type bredbånd, der på sigt vil komme til at blive udfaset. Det er nemlig en forbindelse, der ikke er helt lige så stærk som nogle af de senere typer bredbånd, der er kommet på markedet. ADSL-forbindelsen kan i mange sammenhænge mangle en lille smule, når vi taler stabilitet, og det er direkte relateret til de kabler, der benyttes. Som også nævnt længere oppe i denne artikel, er der ligeledes en anden type stationært bredbånd end ADSL-bredbåndet. Denne type bredbånd går via de kabler, vi også kender fra kabel-tv, nemlig koaksialkabler. Koaksialkablerne betegnes i daglig tale ofte som COAX. Disse kabler har en tendens til at give en lidt mere stabil forbindelse end ADSL på grund af de mere robuste kabler.
Det mobile bredbånd kan alt det samme som det stationære bredbånd, men udmærker sig – hvad ordet i sig selv også lægger op til – ved at være mobilt frem for stationært. Der er altså unægteligt en større fleksibilitet forbundet med brugen af internettet, der går via denne forbindelse, end internettet, der går via den stationære forbindelse. Når du bruger det mobile bredbånd, er det nemlig ikke sådan, at du er afhængig af at være et bestemt sted. Nettet kan nemlig koble sig på forskellige net og internetmaster og således hente en 4G-forbindelse fra én internetmast den ene dag og en anden den næste. Det svarer altså til den måde, din telefon finder net på, og du kan således være online uafhængigt af din geografiske placering. På den måde kan du, når du bruger en mobil bredbåndsforbindelse, bruge din computer uden for hjemmets fire vægge uden at skulle skænke det særlig mange tanker, hvordan du får internet. Har du for eksempel et arbejde uden fast kontorplads, er det rigtig smart at gøre brug af en mobil netværksforbindelse, fordi du så kan tage din computer og dit arbejde med dig rundt alt efter, hvor du har lyst til at sidde lige den dag. Selvom man også ofte kan få internet på steder som cafeer, biblioteker og lignende, kan det være smart at have sin egen forbindelse med sig, da det beskytter dig mod hackerangreb og anden internetfusk, der nemmere lader sig gøre på offentlige net end på dit eget private.
Fleksibiliteten, der er ved det mobile bredbånd, er for mange mennesker en væsentlig faktor. Dermed kan det dog ikke siges, at det mobile bredbånd er bedre end det stationære. Har du et forbrug, der overgår den mængde data, du betaler en særlig pris for via et mobilt bredbånd, kan du nemlig ofte få endnu mere data til en billigere pris, hvis du vælger den stationære løsning. Derfor er vores anbefaling altid, at du undersøger dine muligheder grundigt og også gerne tager en snak med flere forskellige udbydere for at forhøre dig om dine muligheder hos de forskellige. Hvis du ikke lægger noget benarbejde i det, kan du altså ende med at betale for meget i forhold til dit forbrug. Og når du tænker på det, kommer du helt sikkert frem til, at det er arbejdet værd at lægge lidt kræfter i at finde den rigtige løsning – også selvom det tager lidt tid, og tid ikke er den ressource, vi har mest af.
.jpg)
Mange af os er vilde med gode tilbud. Og det er vi med gode grunde. Faktisk er vi vilde med tilbud af grunde, der kan forklares ud fra den menneskelige psykologi. Har vi fået et godt tilbud, har vi nemlig fået noget, der er bedre end det ’normale’. Måske har vi endda fået noget, der er det bedste, vi overhovedet kunne få. Altså har vi gjort os en handel, der er fuldstændig optimeret i forhold til, hvad den kunne være. Det er en fed følelse, for mennesket elsker at vinde, lige så meget som mennesket hader at blive snydt. Vi elsker det faktisk så meget, at det giver os et kæmpe skud energi i form af adrenalin. Det er også derfor, at der er så mange af os, der betegner os selv som konkurrencemennesker. At være et konkurrencemenneske vil i sin basale forstand nemlig på mange måder bare betyde, at man er et menneske, der er i rigtig god kontakt med den fysiologiske adrenalinkontakt i kroppen, og som ved, hvor fed en følelse det giver, at få adrenalinen sparket ud i kroppen og rundt i hjernen i et kæmpe kick. Når du får et rigtig godt tilbud og dermed har optimeret dit resultat i forhold til de muligheder, du havde indenfor rækkevidde, har du i sagens natur vundet. Og opsnapper din hjerne det, vil den belønne dig med adrenalin og endorfiner direkte i hjernens belønningscenter. Af denne grund kan du altså faktisk få det fysisk godt af at kende til hele det eksisterende marked og vælge den allerbedste løsning, der overhovedet findes
En af grundene til, at vi er sat i verden, er, at vi brænder for at hjælpe dig med at finde det billigste bredbånd. Det er blandt andet derfor, at vi har samlet oversigter over markedets forskellige tilbud her på vores side, hvor du altid kan gå ind og se et opdateret overblik over, hvordan markedet ser ud lige netop nu. Faktisk synes vi slet ikke, at det giver mening at betale for meget for sit internet. I realiteten synes vi slet ikke, at det giver mening at betale for meget for noget som helst abonnement indenfor nogen som helst kategori – for selv når der er tale om små beløb, er der altid andre gode ting, man kan vælge at bruge pengene på. Og selv små beløb hober sig op, når de lægges sammen, eller når man betragter dem over tid. Så der er altså en mening med galskaben, og ser du ikke selv sådan på det, har vi altid et par gode grunde til, hvorfor det er sådan. Betaler du noget som helst sted i din privatøkonomi 1000 kr. for meget årligt, betaler du altså 10.000 kr. for meget, hvis du beholder abonnementet i 10 år. Kan du stave til en tur til Alanya for hele familien på et hotel med pool og all-inclusive? Synes du, at det hele er en jungle, og ved du ikke, hvordan det skal lykkes dig at finde det rette tilbud, så du kan få den bedste pris, så læg trygt ansvaret i vores hænder. Vi ser hele tiden markedet efter, og vi har derfor rigtig godt styr på, hvad der sker af nye tiltag.
Det er klart, at vi må tale om Mbit, når vi skal tale om bredbånd. Hvor mange Mbit, dit bredbånd kan trække, og hvilken hastighed dit internet som følge heraf kan komme op på, er nok noget, der interesserer dig rimelig meget. Det er nemlig fedt at have hurtigt internet – det kan vi nok alle sammen hurtigt blive enige om. Omvendt er det også vigtigt at sige, at det jo ikke er særlig sjovt at betale for en hastighed, der er højere end den, du bruger – og at Mbit altså derfor ikke er alt. Inden du tænker helt vildt meget i at få så mange Mbit per sekund som muligt ind i dit abonnement, er det altså en virkelig god ide at vide, hvor mange Mbit per sekund du faktisk har brug for. Det er nemlig ikke sådan, at det bedste bredbånd er det bredbånd med de fleste Mbit per sekund, men derimod at det bedste bredbånd er det bredbånd, der bedst dækker dine behov, og som samtidig ikke er for dyrt.
.jpg)
Med alt det ovenstående sagt er det dog også vigtigt at sige, at prisen ikke altid er alt. Det skal forstås sådan, at køber du et abonnement, som er for ’billigt’, og som af denne grund ikke opfylder alle de behov, du faktisk har i forhold til brug af internet, bliver du træt af din løsning i længden. Når du så har bandet og svovlet længe nok over den dårlige internetløsning, skal du igen ud og finde et abonnement – og denne gang naturligvis et, der stemmer bedre overens med dine behov – og det kan altså godt gå hen og blive en trættende omgang. Kender du derfor dit forbrug, og ligger det lige på vippen mellem en mindre og en større pakke hos en specifik udbyder, du ønsker at tegne abonnement hos, kan der altså være en vis logik i at vælge den største af de to pakker. Gør du det, er du nemlig sikker på, at dit behov er dækket, og at du ikke snarligt skal ud og ændre dit abonnement. Det gør så igen internettet til en faktor, du ikke skal bruge særlig meget af din kognitive energi på i din dagligdag, fordi internettet bare er sådan noget, som der er styr på. Og her kommer lidt det samme til at gøre sig gældende som de penge, man kan spare ved at vælge et produkt, der ikke er for dyrt. Den mentale energi, du kan spare ved at vælge en løsning, der er god for dig, og en løsning, som bare fungerer, er altså energi, der så kan frigøres et andet sted. Sagt på en anden måde kan du bruge energien på at tænke på noget andet, når du ikke skal bruge den på at gruble over din internetløsning – fordi du har fundet en type internet, der bare fungerer for dig.
