Vælg søgekriterier

Pris pr. md.
Alle kr.



Hastighed
Alle Mbit



Internet signal:

  Via fibernet


Tilvalg:

  Gratis oprettelse
  Ingen binding
  Trådløs router inkl.


Fibernet

Sammenlign og find det billigste fibernet-abonnement












- FÅ STYR PÅ DET VIGTIGSTE NÅR DU SKAL BESTILLE FIBER -



HVILKEN HASTIGHED HAR DU BRUG FOR?

Er du i tvivl om hvilken hastighed du har brug for, når du skal bestille internet? Det afhænger af mange faktorer, læs mere om hvad du bør tage højde for her.

BEHØVER JEG FIBER TIL MIT FORBRUG?

Fibernet er voldsomt hurtigt, og i mange tilfælde langt hurtigere end hvad de fleste behøver. Læs mere om i hvilke tilfælde fibernet vil være en god investering.

HVILKE ALTERNATIVER FINDES?

Er du ikke i et område med fibernet, så finder der naturligvis også andre velfungerende alternativer.

HVAD ER DOWNLOAD & UPLOAD?

Er du i tvivl om hvad forskellen er på download og upload? Hvad bruger man mest af med et almindeligt forbrug, og hvordan aflæser man hastigheden på et abonnement.

HVILKE UDBYDERE TILBYDER FIBER?

Fibernet er stadig ganske nyt i Danmark, men der er alligevel konkurrence på markedet. Klik for at læse mere om dine valgmuligheder.

HVAD ER FORDELEN VED FIBER?

Selvom du har adgang til fibernet, så betyder det ikke at det er den bedste investering. Bliv afklaret med fordelene ved fiber her.

HVAD ER FIBERNET?

Man hører meget om fibernet, men hvad er det egentlig og hvilke fordele har det?

KAN JEG FÅ FIBER HVOR JEG BOR?

Udbredelsen af fibernettet findes primært i de større byer og selv her findes det ikke overalt. Læs mere om hvad der skal til her.

BØR JEG OVERVEJE AT SKIFTE ABONNEMENT?

Er det på tide at du tager dit internetabonnement til revision? Læs mere her om de fordele der kan være ved at skifte abonnement her.

FORSKEL PÅ FIBERNET OG BREDBÅND?

Hvad er forskellen på det almindelige bredbånd og fibernet. Hvad er bedst for mig i min situation og hvad lader sig gøre?





HVILKEN HASTIGHED HAR DU BRUG FOR?

Det er svært at komme med et entydigt svar på hvilken hastighed du har brug for. En af de afgørende faktorer, der styrer hvor hurtig en forbindelse du har behov for, er hvor mange personer i husstanden, der kommer til at dele internetforbindelse.

I dag har de fleste internetforbundne enheder i form af eksempelvis smartphone, tablets/ipads, smart tv osv. Derfor kan man også tage med i overvejelserne hvor mange enheder der skal forbindes til internettet.

Det skal dog gøres klart at der ikke er noget negativt ved at have en forbindelse med en hastighed væsentligt hurtigere end dit reelle behov. Får du en fibernet forbindelse vil du nok opleve at du aldrig bruger 100% af den hastighed, du har til rådighed.

Det er svært at give et konkret svar på, hvilken forbindelse, du skal vælge, men vi har forsøgt at lave et udgangspunkt:

- Hvis du bruger internettet til facebook, surfing, e-mail og andet lettere brug, vil en hastighed på 2 Mbit som regel være tilstrækkelig.

- Hvis du bruger internettet til at streame musik, se film, spille onlinespil mm., bør du vælge en hastighed på mellem 10 og 20 Mbit. Hvis I er en hel familie, der skal bruge internettet til dette, bør forbindelsen være mellem 20 og 50 Mbit.

- Hvis du bruger internettet meget, og tit up- og downloader store filer, eller du vil se film i HD, skal du vælge en forbindelse på min. 50 Mbit. Denne forbindelse er også ideel til en familie eller til en internetforbindelse på et kontor.



BEHØVER JEG FIBER TIL MIT FORBRUG?

Fibernet er en meget hurtig forbindelse og kommer ofte med en lidt højere månedspris end bredbåndsabonnement. Du får mest ud af en fiberforbindelse hvis du deler forbindelse med flere personer, ofte streamer f.eks. Netflix eller spiller krævende onlinegaming. Hvis du blot sender mails og besøger hjemmesider, har du ikke et behov for fibernet.

Der er ingen tvivl om at fremtiden bliver mere digital og datatung, derfor vil vores behov for en stærk forbindelse kun stige fremover. Fibernet er fremtidens forbindelse og investerer du tid og penge i at få etableret en fibernet forbindelse, så vil du ikke skulle investere penge i det på et senere tidspunkt.

Men hvis dit forbrug ikke kræver en lynhurtig internetforbindelse, så er der ingen grund til at betale ekstraprisen for fibernet abonnement. I så fald bør du tage et kig på dine muligheder med et bredbåndsabonnement.

Hvis du har en stor familie, som ofte alle bruger internettet på samme tid, vil fibernet være en optimal løsning, da der jo som regel vil være flere computere samt telefoner og tablets tilsluttet internettet på samme tid.

Du kan også have brug for en god, høj hastighed fra fibernet, hvis du ofte uploader eller sender store filer, for eksempel film til YouTube. En fiberhastiged er også god til dig, som streamer film i HD, eller spiller onlinespil, hvor der er brug for en lynhurtig hastighed.

HVAD ER DOWNLOAD OG UPLOAD?

Når man snakker hastighed på internetabonnement, så måler man det i megabit (Mbit), og her skelner man endvidere mellem download og upload. Download er nedlastning af data, hvilket sker konstant når du er på nettet for at kunne fremvise tekst, billeder og video information.

Upload benyttes når man sender data fra en enhed, hvilket eksempelvis kunne være når du har skrevet en mail, så skal informationerne sendes/uploades, for at en modtager i den anden ende kan læse indholdet af mailen.

Ved normalt internetforbrug er download mere brugt end upload. Det er mange internetabonnementer også indrettet efter og tilbyder derfor større højere download hastigheder end upload. Forholdet mellem de to beskrives ofte som download/upload, det er denne notering man finder på abonnement-oplysningerne, hvor en 20/2 hastighed betyder 20Mbit download og 2Mbit upload.

Bredbåndsforbindelse kan ofte have 20 gange langsommere upload hastighed end download. Dette er dog ikke tilfældet med fibernet teknologien, hvor upload hastigheden er synkron med downloadhastigheden.

Her på TjekBredbånd har vi samlet de udbydere af fibernet, vi synes er bedst til prisen. Her starter fiberhastighederne fra 10/10 Mbit, og går helt op til 1000/1000 Mbit. Der er altså forskellige hastigheder, så du kan finde lige præcis den type fibernet, du har brug for.

HVAD ER FIBERNET?

Fibernet er fremtidens forbindelse og den bedste teknologi til at levere en lynhurtig internetforbindelse. Med fibernet leveres forbindelsen gennem optiske fiber, også kaldet lyslederkabel.

Med fibernet transporteres signalet via lys, hvilket betyder at man kan opnå voldsomt høje hastigheder. Lyslederkablet er sammensat af små optiske tråde lavet af plastik eller glas, hvorigennem informationer sendes i små lyspakker ved lysets hastighed. Der er meget lidt signaltab i disse kabler og så er de mere miljøvenlige end de kobberkabler der ofte leverer bredbånd signal. Bredbåndssignalerne transporteres via lydbølger, som er noget langsommere end lysets hastighed.

Fibernet er en synkron forbindelse, hvilket betyder at upload hastigheden er ens med download hastigheden. Den asynkrone forbindelse som bredbånd leverer har altid været præget af en langsommere upload hastighed, derfor vil den gradvise udbredelse af fiberforbindelse betyde en øget upload hastighed, hvilket kan forandre måden vi interagerer over nettet.

Samtidig indeholder hvert lyslederkabel et stort antal uafhængige kanaler, fordi lyssignalerne ikke påvirker hinanden. Det betyder, at det har en meget større kapacitet, og dermed en langt hurtigere forbindelse.

Hvad er fibernet

FORSKELLEN PÅ FIBERNET OG BREDBÅND?

Nogle udbydere kaldes også fibernet for fiberbredbånd, der er dog en forskel fra dette til almindeligt bredbånd. Det almindelige bredbånd signal leveres enten via telefonstikkets kobberkabler eller kabel-tv/antennestikkets koaksialkabler. Med fibernet leveres signalet via lyslederkabler, hvilket muliggør langt hurtigere forbindelse.

En fordel ved bredbånd er at de fleste husstande allerede har en tilkoblingsmulighed eksempelvis i form af telefonstikket. I modsætning hertil er lyslederkablet en nyere udvikling, som endnu ikke er udbredt. I disse år investerer mange selskaber derfor penge i at grave lyslederkabler ned.

Økonomisk set er bredbånd billigere end fibernet, signalet er dog også mere ustabilt og leverer en noget langsommere forbindelse. Dette betyder at hvis du deler forbindelse med flere, så kan du opleve at hastigheden ikke dækker dit behov. For tilhængere af onlinegaming vil bredbåndsforbindelsen have en lavere ping-hastighed og man kan derfor opleve spil være hakkende

På længere sigt, kan det være en god investering at få internet via fibernettet. Både fordi forbindelsen er hurtigere og bedre, og du får "mere for pengene", men også fordi fibernet er fremtidens forbindelse, og altså helt klart er det, de fleste kommer til at benytte sig af i fremtiden. Du får en høj og stabil hastighed, og inden ustabil forbindelse, selvom der er mange tilsluttet samme internetforbindelse på én gang.

En ulempe ved fibernettet, som er værd at huske på, inden du får for høje forventninger er, at du skal sikre dig, at du har mulighed for at få fibernet der, hvor du bor. Du kan se et dækningskort på udbydernes hjemmeside, hvor du som regel også kan indtaste din præcise adresse og dermed se, om der er en hovedledning i nærheden af din bopæl.

FIBERNET I HELE LANDET - HVORNÅR?

Ønsker du frihed til at kunne bevæge dig omkring i hjemmet, så bør du droppe internetkablet og opsætte et trådløst netværk i stedet for. Det er heldigvis en nem opgave, og bredbåndsudbyderne er dygtige til at vejlede kunderne. Langt de fleste udbydere tilbyder at udlåne det udstyr, man skal bruge for at opsætte et trådløst netværk i hjemmet. Derfor skal du ikke bestille et særligt abonnement, da alle bredbåndsabonnementer kan opsættes til trådløs brug.

En router giver dig mulighed for at lave en WiFi-forbindelse i dit hjem. Dette betyder, at du kan koble flere computere og enheder på samme bredbåndsforbindelse. Routeren skal kobles til modemmet, såfremt de to ikke er bygget sammen.

Enkelte udbydere tager et ekstra gebyr for at levere en trådløs router med abonnementet, men mange tilbyder det også denne service uden omkostning. Når du undersøger priser på TjekBredbånd kan du i søgeboksen til venstre side vælge kun at se abonnementer med trådløs router inklusiv.



HVORDAN SER ET LYSLEDERKABEL UD, OG HVORDAN FUNGERER DET HELT PRÆCIST

Lyslederkablet er altså det kabel, der muliggør fibernettet og det lynhurtige internet. Ud over det med hastigheden, som på mange måder er lyslederkablernes største force, har kablet også den fordel, at det er robust og ikke sådan bare lige kan brække eller få skader. Egentlig er det et relativt smalt kabel, og faktisk er det lavet af enten plastik eller glas, som jo ikke lyder som de mest robuste materialer, men ikke desto mindre forventer man altså ikke, at der kommer til at være meget arbejde med løbende at vedligeholde kablerne. Det kommer naturligvis alle internetbrugerne til gode, der kan forvente et internet, der er stabilt, hver eneste gang de går på nettet. Den vare, som internettet i realiteten kommer til at udgøre, når fibernettet er klar, er i sin helt basale forstand en dataforsendelse, der eksisterer som lysimpulser, der sendes fra en computer til en anden.

fiberhvordanseret.jpg



EN LYSLEDERS LYSGUIDENDE EFFEKT BLEV OPDAGET I 1840’ERNE

Fra 1840’erne og til nu er der sket rigtig meget, og vores samfund er i dag et helt andet, end det var dengang. Også når vi taler om lysledere er der sket meget, og vi ved i dag en masse, som man ikke vidste dengang, ligesom vi er blevet bedre til at udnytte mulighederne ved en lysleders lysguidende effekt. Men faktisk var det ikke desto mindre helt tilbage i 1840’erne, at lysledernes effekt til at guide lyset et bestemt sted hen blev demonstreret for første gang. Opdagelsen blev gjort af Jaques Babinet og Daniel Colladon, der delte deres opdagelse med omverdenen. Og tænk sig, hvor meget vi har fået ud af denne opdagelse. I dag kan vi kommunikere via lyslederkabler, der, i en lidt mere avanceret form, svarer til de lyslederkabler, som Jaques Babinet og Daniel Colladon arbejdede med tilbage i 1840’erne. I midten af 1900-tallet begyndte man at undersøge, hvorvidt lyslederne kunne benyttes til netop kommunikation, og i dag er dét altså blevet en realitet.



DERFOR VIL FIBERNETTET REVOLUTIONERE VORES OPLEVELSE AF INTERNETTET

Historisk set har vi mange gange stået i en situation, hvor vi har tænkt, at ”nu kan det simpelthen ikke blive vildere”, når vi taler om teknologi. Et lidt sjovt eksempel er, at den mængde plads, der var på nogle af de første computere, som blev lanceret tilbage i det 20. århundrede, i de flestes øjne var så stor, at man ikke kunne forestille sig nogensinde at bruge den op. Sandheden er dog nærmere, at der ikke kunne ligge mere end et yderst begrænset antal filer og dokumenter på disse computere – og at de set i forhold til nutidens almindelige forbrug faktisk er komplet ubrugelige, fordi deres harddiske er så små. Og selvom vi alle sammen nu godt kan se, hvor meget vi tog fejl, sker det altså igen og igen, at vi ikke kan forestille os, hvilken teknologi der vil komme og afløse den, vi har på nuværende tidspunkt. Derfor er det med en vis ærefrygt og en vis risiko for på et tidspunkt at komme til at se umådelig dum ud at sige, at det er svært at forestille sig nogen fremtidig form for internet, der går hurtigere end internet via fibernet. Men som også beskrevet længere oppe i denne artikel: Det er altså virkelig svært at forestille sig, at der på et tidspunkt skulle komme en type internet, der er hurtigere end internet via fibernet – forudsat at fibernettet er udfoldet i sit fulde potentiale. Derfor forsøger vi os her med at erklære, at fibernettet vil blive en kæmpe revolution for vores oplevelse af det at bruge internettet og en revolution, som ikke sådan lige vil blive overgået. Forbeholdet her må være, at vi taler om en branche, der igen og igen beviser, at alt kan ske.



FIBERNETTET OG FREMTIDENS INTELLIGENTE FRYSEBOKS

Ud over at snakke om, hvordan fibernettet kommer til at revolutionere vores oplevelse af ting som at streame film på nettet, at up- og downloade filer og dokumenter og at surfe løs, som mange af os i forvejen bruger så meget tid på, så er det efterhånden også relevant at begynde at tale om, hvordan fibernettet kommer til at revolutionere hele vores samfund. Det er nemlig ikke kun de elementer af vores samfund, vi på nuværende tidspunkt forbinder med brugen af internettet, der kommer til at mærke, at fibernettet pludselig findes. Tag en ting som en fremtidig intelligent fryseboks. Det er altid relevant for dig at vide, hvad der ligger i din fryseboks, men det er ikke sikkert, at du får den set igennem så ofte. Med nutidens frysebokse sker det for eksempel for mange af os, at vi nu og da finder en ting i fryseren, som vi slet ikke kan huske hvor længe har ligget der, og som vi ender med at beslutte os for at smide ud bare for at være sikker på, at madvaren ikke er blevet dårlig.



MINDRE MADSPILD MED EN INTELLIGENT FRYSEBOKS PÅ FIBERNETTET

Men prøv at forestille dig fremtidens fryseboks, der selv ved, hvilket indhold der ligger i den, hvor længe det har ligget der, om du har påtænkt at bruge en bestemt madvare til en bestemt anledning, og om der er en eller flere ting, der snart trænger til at blive brugt. For at kunne give dig alle disse informationer er fremtidens intelligente fryseboks koblet op på fibernettet, så den kan sende dataene til dig. Så kan det for eksempel være, at du får en sms, hvor der står, at du nu skal til at få brugt de frosne jordbær, du har liggende, fordi de er fra forrige sommer. Pludselig ender du med at kunne koge dig en lækker jordbærmarmelade i stedet for helt at glemme dine bær og ende med på et senere tidspunkt at skulle smide dem ud. Alt sammen på grund af fremtidens intelligente fryser og alt sammen fordi, den er koblet op på fibernettet. Det er da smart. Og når man tænker på, hvor meget godt fibernettet kan gøre for en af hjemmets gængse hårde hvidevarer som din fryseboks, så forestil dig lige, i hvilke proportioner fibernettet vil kunne være med til at revolutionere hele landets sundhedssektor og sygehuse, flytrafikken og alle mulige andre ting, der er vigtige for at holde vores samfund i gang.



SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KLODEN VIA INTERNETTET

Det er rigtig godt, hvis Danmark lykkes med at komme til at være på forkant med hurtigt internet og være ’med’ – så at sige – når det rigtigt går løs. ”You snooze, you lose”, siges det, og når vi taler om ting, der foregår indenfor den teknologiske verden, er der altså i virkelig høj grad noget om det. Grunden til, at asiatiske lande som for eksempel Indien og Philippinerne har fået skabt så stort et marked for diverse webtjenester, callcentre og kundeserviceafdelinger, hvor de sidder og betjener kunder over hele verden, er jo – ud over oplagte forklaringer som et generelt lavt lønniveau – at de har den teknologiske infrastruktur til det. Indien og Philippinerne, som i øvrigt bare er to eksempler på lande, der har fået skabt et stort marked ved at udbyde diverse tjenester, som ydes over nettet, ville altså ikke kunne holde en sådan type forretning i gang, hvis det ikke var for deres internet. På samme måde vil tingene også foregå, når vi tænker i fremadrettede termer. Og her kommer fibernettet altså til at gøre en forskel – det er ikke rigtigt til at komme uden om.



DANMARK MÅ VÆRE MED PÅ FIBERNETBØLGEN, INDEN FREMTIDEN RAMMER OS

Som det antydes i ovenstående afsnit, er det altså dem, der kan levere varen, der får ordrerne. Sådan er det nok i alle brancher og til alle tider, men sådan er det i særdeles også, når vi taler om samarbejder, der går på tværs af landegrænser, og som primært foregår via internettet. For at sige det, som det er, ville asiatiske lande ikke kunne tjene penge på at sælge internetbaserede ydelser til den vestlige verden, hvis der var andre lande, der kunne yde en bedre service til samme pris. Og når nu internettet hele tiden udvikles, og når nu et mobilt bredbånd på sigt ikke bare er et mobilt bredbånd, men også kan eksistere i form af et fibernet, så skærpes kravene også til, hvad der er en god internetforbindelse. Derfor vil vi altså heller ikke i et land som Danmark på sigt kunne regne med at være med blandt de store spillere på markedet, hvis vi ikke hele tiden følger med udviklingen. At få indlagt fibernet i store geografiske områder og at få tænkt fibernettet ind i hele vores måde at arbejde på er altså ikke kun noget, vi skal gøre for vores små blå øjnes skyld. Det er relativt vigtigt, at vi også i fremtiden kan gøre os gældende på det globale marked, og her bliver fibernettets udbredelse helt essentiel for os.



KONSEKVENSEN, HVIS VI I FREMTIDEN IKKE HAR LYNHURTIGT INTERNET

Konsekvensen, hvis vi i fremtiden ikke har lynhurtigt internet, bliver, at der vil blive andre spillere på det globale marked, der kan klare fremtidens opgaver bedre, end vi kan. Af samme grund vil det også være andre lande, der kan komme til at lukrere på den efterspørgsel, der kommer til at være på fremtidens marked. Skal vi være med i gamet, skal vi altså have teknologien med os. Skal vi være med i gamet, skal vi faktisk helst gøre tingene bedre og ikke bare lige så godt som de andre. For selvom vi er et yndigt land, og selvom vi er både dygtige og har mange mennesker med gode uddannelser, kan vi altså godt i sidste ende gå hen og blive en lille spiller på et stort marked, hvis vi i fremtiden ikke er helt oppe på beatet, hvad angår noget så basalt som mobilt bredbånd.

fiberkonsekvensen.jpg



FALDGRUBER VED HURTIGT INTERNET – BAGSIDEN AF MEDALJEN

Skal man se på fibernettet og alle dets utallige fordele, bliver man også nødt til at bruge tid på at overveje, om der er en bagside af medaljen. Ser man kun på fibernettets fordele, ser man tingene i et naivt perspektiv, for ligesom der ikke findes noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, findes der heller ikke særlig mange ting, der er udelukkende gode. Og selvom der er meget godt at sige om fibernettet, er der altså allerede nu nogle faktorer, man kan pege på, som potentielt kan skabe problematiske situationer og omstændigheder. Skal man skitsere nogle af de problemstillinger, der kan blive forbundet med de lynhurtige forbindelser, vi via fibernettet får adgang til, kan vi starte med at vende blikket mod de udfordringer, som nutidens internet allerede skaber, og som vi allerede på nuværende tidspunkt derfor oplever problemer med i vores samfund.



INTERNETAFHÆNGIGHED OG ’FEAR OF MISSING OUT’

Nu har vi været en smule inde på den bagside af medaljen, der kan være relateret til internettet, og som vi kan betegne som kroppens potentielle fysiske udfordringer ved at være så meget online og ved at sidde så meget bag en skærm. Men hvad endnu større problemer end de fysiske udfordringer er, er alle de mentale og psykiske udfordringer. Noget af det, internettet mere end noget andet har gjort ved os, er at gøre os afhængige af at være med i en virtuel verden. Inde i telefonerne og inde i vores tablets og vores computere sker der hele tiden en hel masse, som vi får lyst til at tage del i eller passivt at betragte. Og den lyst, vi har til at være med i denne verden, er ofte så meget mere end en lyst, at den bedre kan beskrives som en trang eller – for ikke at lægge fingre imellem – som en helt åbenlys afhængighed. Og som en afhængighed, der er så ’normal’ for os, at den ofte ikke bliver betragtet som en afhængighed. Internetafhængigheden er derfor heller ikke noget, der bliver set lige så skævt til som diverse andre former for misbrug, for eksempel misbrug af cigaretter eller alkohol. Internettet er blevet så integreret en del af vores hverdag, at de fleste af os nok ville have mange momenter i løbet af ugen, hvor vi ikke vidste, hvad vi skulle tage os til, hvis det var sådan, at internettet pludselig fra den ene til den anden dag brød sammen.



ET MERE POSITIVT SYN PÅ FIBERNET OG HURTIGT MOBILT BREDBÅND

De seneste afsnit af denne artikel har til dels handlet om de faldgruber, der er ved overdrevent internetbrug. De bliver nemlig ikke mindre relevante, når internettet bliver hurtigere – det er mere eller mindre indlysende. Med det sagt så er internettet dog en kæmpe gave til vores liv, samfund og globale forbindelser. Verden, som vi kender den i dag, ville ikke kunne se ud, som den gør, var det ikke for internettets udvikling. Og der er i sandhed mange flere positive ting at hive fat i end negative, hvilket også er tydeligt længere oppe i artiklen – samarbejde på tværs af nationer og potentielle udviklinger af løsninger, der hele tiden gør sammenhængskraften i vores samfund endnu stærkere.

fiberetmerepositivt.jpg



HVILKE ALTERNATIVER FINDES DER?

Hvis du ikke kan få fibernet forbindelse, så er du ikke alene. Heldigvis er mulighederne for at få bredbånd meget bedre, da denne teknologi udnytter allerede nedgravede kabler. Bredbånd kobles til enten via telefonstikket eller kabel-tv/antennestik, og der er typisk mange udbydere at vælge mellem.

Sammenligner man med fibernet, så er en bredbåndsforbindelse ofte mere ustabil og ikke lige så hurtig, men præcis hvilken hastighed du kan opnå på en bredbåndsforbindelse, det kan du se hos udbyderne.

Et andet alternativ er mobilt bredbånd, der er en mere transportabel løsning. Hastigheden på denne løsning er svingende, og for et vis månedligt beløb får du et vis antal data (gigabit) til rådighed, som du må bruge som du lyster. Dette står i kontrast til almindelig bredbånd eller fibernet, hvor man har ubegrænset datamængde.

Hvis du er i tvivl om, hvilken type internetforbindelse, du skal vælge til dit hjem, kan du som regel tage en hastighedstest på din udbyders hjemmeside og se, hvilken hastighed, du reelt har. Hvis du finder ud af, at du har brug for en højere hastighed, kan du undersøge muligheden for, om du kan få fibernet der, hvor du bor.

Her på siden kan du læse meget mere, om de forskellige typer af internetforbindelse. Hvis du er i tvivl om dit behov i forhold til dit forbrug, kan du også finde ud af det her på siden, hvor vi har lavet en lille oversigt over, hvilken forbindelse, der som regel passer til hvilket forbrug.

HVILKE UDBYDERE TILBYDER FIBER?

Fibernetværket er endnu ikke så udbredt, det er derfor langt fra alle, der kan få det. I skrivende stund findes kun tre danske leverandører af fiberledninger: TDC, Fiber2you og Dansk Energi.

TDC leverer fortrinsvis i det nordøstlige Sjælland. Fiber2you er en uafhængig leverandør, hvor kunder selv ende med at eje sin installation. Dansk Energi dækker over de enkelte energiselskaber, der nedgraver fibernettet i hver deres geografiske område.

Selvom der findes disse tre leverandører af fibernet, så er det ikke nødvendigvis disse tre du som forbruger vil have et abonnement hos. De forskellige udbydere lejer sig ind hos de førnævnte leverandører, derfor har du som forbruger anderledes valgmuligheder. Nogle af de bedste udbydere af fibernet i Danmark for tiden er Waoo og Hiper, som du kan tjekke prisen på her på siden.

Her på TjekBredbånd viser vi abonnementer på fibernet fra Hiper, Stofa og Waoo, fordi vi synes, de laver de bedste og billigste fibernet-abonnementer. Du kan læse meget mere om de forskellige udbydere på deres hjemmesider. Her kan du også tage hastighedstest og finde ud af, om du bor et sted i Danmark, hvor du kan få internet via fibernettet. Kom hurtigt hen til udbydernes hjemmeside ved at trykke på knappen "GÅ TIL UDBYDER".

Hvilke udbydere tilbyder fibernet

HVAD ER FORDELEN VED FIBER?

Der er mange fordele ved fibernet. Forbindelsen er lynende hurtig og meget stabil. Fibernet har synkrone forbindelse på download og upload, derfor vil man kun sjældent opleve ventetid i det daglige forbrug. Bredbånd, som i modsætning til fibernet er asynkron, har ofte væsentlig lavere hastighed på upload, der kan påvirke internetoplevelsen.

En stærk forbindelse medfører en bedre internetoplevelse. Når du streamer film eller video vil du kunne se det i højeste kvalitet og du kan dele forbindelse med mange andre uden at opleve forringet hastighed. Ved krævende onlinegaming kan en bredbåndsforbindelse til tider virke hakkende, men med fibernet vil du opleve at spillet flyder uden nogen problemer der kan forringe spiloplevelsen.

En internetforbindelse via fibernet er typisk 5-10 gange hurtigere, end en bredbåndsforbindelse. Altså vil det være oplagt for en person, som spiller onlinespil eller laver Youtube videoer, at have internet via fibernettet, da både upload- og download hastighed er så meget højere, end ved almindeligt bredbånd.

En anden fordel ved fibernet er, at man kan se store HD film uden problemer og uden, at forbindelsen er ustabil, eller skal bruge tid på at loade. Download og hentning af store eller tunge filer tager også meget kortere tid, end hvis man brugte almindeligt ADSL-bredbånd.

Hvad er fordelen ved fibernet

KAN JEG FÅ FIBER HVOR JEG BOR?

Fibernet er baseret på lyslederkabler, en nyere signal form der endnu ikke er så udbredt. Derfor er mulighederne for at få etableret en fibernet forbindelse størst i større byer. I udvalgte områder findes der mange udbydere af fibernet, mens de i store dele af landet slet ikke er muligt.

For at du kan få fibernet skal der være en hovedledning i nærheden af din bopæl. Hvis der ved denne hovedledning findes en fordelerboks, så er det muligt at du kan få etableret en fiberforbindelse. Mange leverandører tilbyder at nedgrave kabler fra fordelerboksen til din grund for et overkommelig beløb, men man kan også selv gøre størstedelen af arbejdet og selv føre kablerne fra vejen og ind til boligen.

I Hovedstadsområdet samt en stor del af Nordsjælland, er der stor sandsynlighed for, at der er en hovedledning i nærheden af din bopæl. I området omkring Odense og det nordlige Fyn, samt en stor del af de jyske byer (især Aarhus), er der allerede etableret en del, samt nedgravet en del ledninger. Hvis du er i tvivl om, om du kan få fibernet der, hvor du bor, kan du som oftest se et dækningskort på de forskellige udbyderes hjemmesider.

BØR JEG OVERVEJE AT SKIFTE ABONNEMENT?

I dag går den teknologiske udvikling voldsomt hurtigt. Ved årtusindskiftet var det såkaldte 56K modem den udbredte standard, og siden da er meget sket med internethastigheder, der bare er blevet hurtigere og hurtigere. I dag er bredbåndsforbindelser på 20Mbit at betragte som en standardforbindelse, den er i sammenligning 357 gange hurtigere end 56K-modemmets forbindelse. Fibernet forbindelser i den lavere ende ligger ofte på 100Mbit, hvilket er 1785 gange hurtigere end forbindelsen leveret med et 56K modem.

Denne rivende udvikling betyder at hastighederne opgraderes, men dit abonnement forbliver typisk det samme. Derfor bør du tage til beregning om du får nok for pengene med dit nuværende internetabonnement.

Overvejer du om du bør udskifte dit nuværende abonnement opfordrer vi dig til at benytte TjekBredbånd til at sammenligne markedets nuværende priser og sikre at du har det billigste abonnement til dit behov.

Hvis du føler, at du døjer med dårlig forbindelse, langsomt internet, eller bruger for lang tid på at loade film eller tv-serier, bør du overveje, om dit behov er til en fibernet-forbindelse. Såfremt, der er lyslederkabel og en hovedfordeler i nærheden af din bopæl, kan du skifte til internet via fibernettet.

Med søgeboksen i venstre side kan du filtrere resultater efter ønske, eksempelvis efter minimum hastighed. Du bør ikke være nervøs for at bestille et abonnement med en højere hastighed end dit behov, det kan blot gøre din internetoplevelse mere glidende.

Alle fibernet udbydere har en bindingsperiode på 6 måneder, men derudover bør du være opmærksom på at der kan være yderligere udgifter forbundet med at grave lyslederkabel ned og etablere forbindelsen.

fiberbørjegoverveje.jpg



SÅDAN KOMMER FIBERNETTETS LYSLEDERKABLER I JORDEN

De lyslederkabler, som nettet skal køre over, skal først produceres og sidenhen graves ned og tilsluttes til systemet, inden man står klar med det lynhurtige internet. Typisk skal kablerne lægges ned under allerede eksisterende konstruktioner i form af veje, og det indebærer noget af en proces. For at kunne brække en vej op skal man nemlig have tilladelse til det af myndighederne, og så skal man ellers have sat noget af et projekt i gang, hvor man får tilrettelagt de relevante afspærringer og eventuel afledning af trafikken via diverse omfartsveje. Når kablerne så er i jorden, skal vejene jo anlægges igen, og det i sig selv er også et kæmpe arbejde. Hver eneste nedlægning af et nyt lyslederkabel til et nyt geografisk område er altså noget af et stykke arbejde. Sagt med andre ord – det er ikke lige indenfor rækkevidde at få hele landet sat op til fibernet.



FLERE INTERESSENTER ARBEJDER PÅ AT FÅ UDBREDT FIBERNETTET

Udbredelsen af mulighederne for fibernettet er noget, der arbejdes på højtryk med, og noget, der prioriteres fra såvel statslig side som fra de forskellige virksomheder, der på sigt gerne vil udbyde fibernet til hele landet. Har man fibernet at tilbyde sine kunder, har man nemlig et rigtig godt produkt, der både er godt med det samme, og som også har en vis tidsmæssig rækkevidde over sig. Innovationsfonden er gået ind og har støttet udbredelsen af fibernettet med en klækkelig sum, og Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt har været med til at sætte fibernettet på den politiske dagsorden i Danmark. Det er nemlig svært at forestille sig, at der indenfor en overskuelig fremtid vil komme en anden løsning på markedet, som på bedre vis vil kunne give lynhurtigt internet end netop lyslederkablerne og fibernettet. Så vidt man på nuværende tidspunkt ved, bliver fibernettet altså den løsning, der kommer til at dominere fremtiden. Selvom al udvikling indenfor teknologi gang på gang har det med at overraske, og der pludselig lanceres løsninger, der er så banebrydende og gode, at man, inden de kom frem, aldrig ville kunne forestille sig deres eksistens, skulle den altså være rimelig sikker: Fibernettet er fremtidens kilde til hurtigt og stabilt internet.



FIBERNETTET SENDER INFORMATION FRA EN COMPUTER TIL EN ANDEN EN OPTISK FIBER

Når du får informationer ’sendt’ til netop din computer (for eksempel når du får et søgeresultat frem, efter du har tastet en søgning ind på Google), er det faktisk noget, der sendes til dig fra en anden computer – sådan fungerer det også i dag, selvom det er de færreste mennesker, der tænker over, at det forholder sig sådan. Et lyslederkabel er i realiteten det, man også kan kalde en optisk fiber, hvilket er et virkelig langt rør med en indre kerne, der kan transportere lysimpulser. Og ikke nok med at kablet kan transportere lysimpulser, så kan det gøre det uden noget særligt mærkbart optisk tab. Sagt på almindeligt dansk vil det sige, at der ikke rigtigt forekommer noget tab af energi i løbet af processen, og det er altså derfor, at det hele kan gå så hurtigt. For det går virkelig hurtigt. Faktisk svarer hastigheden mere eller mindre til lysets hastighed, hvilket giver god mening, når man lige husker på, at det er lysimpulser, der transporteres.



LYSETS HASTIGHED OG OPDAGELSEN AF LYSLEDERKABLET

Når der tales om lysets hastighed, er de fleste af os klar over, at vi taler om noget, der går rigtig hurtigt. Kan du ikke huske det fra din skoletid, hvor du helt sikkert har hørt det masser af gange, får du her lige en genopfriskning af, hvor hurtigt lys egentlig bevæger sig. Lys bevæger sig med 299.792.458 meter i sekundet, hvilket omregnet til et mere rundt tal vil sige lige omkring 300.000.000 meter per sekund eller 300.000 kilometer på et sekund – det er nok overflødigt at nævne, at det altså er rigtig stærkt! Faktisk kan vi her i Danmark være stolte af, at det var den danske astronom Ole Rømer, der første gang lykkedes med at måle lysets hastighed. Det gjorde astronomen engang tilbage i slutningen af 1600-tallet, hvor han boede i Paris, som han netop var taget til for at studere lys med særlig fokus på lysets hastighed i universet.

fiberlysetshastighed.jpg



HASTIGHEDER, DER ER MANGE GANGE HURTIGERE, END DEM VI KENDER I DAG

Vi har på nuværende tidspunkt allerede talt om hurtigt internet, endnu hurtigere internet og også i mange vendinger om virkelig hurtigt internet. Når vi får fibernet via mobilt bredbånd, skal vi dog til at have opfundet nye ord for noget, der går hurtigere end hurtigt. For fibernettet er i sandhed langt hurtigere end noget andet, som vi hidtil har kendt til – særligt når det er oppe at køre på fuldt blus. Når data bevæger sig så hurtigt som lyset, er vi altså ude i, at der ikke længere er noget, der hedder ventetider, når vi bruger internettet. Spørgsmål som ”er siden loadet?” og ”skal vi ikke lige huske at downloade filmen i god tid, inden vi skal se den?” vil altså være fortid, fordi det hele vil gå så stærkt, at du slet ikke mærker noget til, at dataforsendelse faktisk er en proces og ikke noget, der sker helt af sig selv.



DET ER IKKE KUN VORES OPLEVELSE AF INTERNETTET, SOM FIBERNETTET VIL REVOLUTIONERE

Når fibernettet vil revolutionere vores oplevelse af, hvad det vil sige at surfe på nettet, betyder det også på mange måder, at vi ikke helt kan forudse, hvordan det kommer til at føles. Hvis vi vidste præcis, hvad det kom til at betyde for os, at internettet, som vi kender det nu, bliver til internettet, der løber via det lynhurtige fibernet, så ville man nok ikke helt kunne tale om det som noget revolutionerende. At noget er revolutionerende betyder nemlig, at det vender op og ned på vores hidtidige oplevelse af en eller anden ting, og det kommer nok også til at være det, der kommer til at ske med fibernettet. Fibernettet vil på mange måder også have potentiale til at revolutionere hele vores samfund, som vi kender det i dag, og det giver vi nedenfor et eksempel på i form af den intelligente fryseboks. Læs nedenfor, hvordan en fremtidig fryseboks potentielt vil kunne få glæde af fibernettet.



SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KLODEN VIA FIBERNETTET

Når vi i Danmark har fibernettet oppe at køre, og når de i et givent land, vi ønsker at drive forretning med, har den samme hastighed på internettet, som vi har, så vil det at Skype med hinanden nærmest svare til at sidde i samme rum. Vi vil kunne tale sammen med en person, der sidder på den anden side af kloden, uden at vi vil opleve forsinkelser på linjen eller udfald i forbindelsen. Altså vil vi høre, hvad den anden person siger i det sekund, han eller hun siger det, ligesom han eller hun vil høre, hvad vi siger, i samme sekund, vi siger det. Ligeledes kan vi dele dokumenter og filer med hinanden på tværs af tid og sted uden at skulle have ’load-tid’ som en faktor. Faktisk vil vi kunne arbejde fuldstændig lige så godt og effektivt med hinanden, som var vores computere direkte forbundne. Prøv bare lige at forestille dig, hvilken forskel det vil gøre for produktivitetsniveauet på verdensplan.



MUSEARM OG FIRKANTEDE ØJNE

Der er et væld af termer, som er opstået i forbindelse med vores brug af computere – nogle gange også betegnet som vores overdrevne brug af computere. Og hvis vi skal være ærlige overfor os selv, ved vi nok også godt, at vi ikke ville bruge vores computere helt lige så meget, hvis det ikke var for internettet. Internettets eksistens og mange af de konsekvenser, vi ser ved meget højt skærmforbrug, er altså direkte forbundne. Nogle af de lidt sjovere termer er den med de firkantede øjne, som vist i realiteten ikke rigtigt er en ting, og musearmen, som har vist sig i mange tilfælde bare at være et andet ord for seneskedehindebetændelse. De firkantede øjne siges at være noget, folk var bange for at få helt tilbage fra dengang, hvor fjernsynet blev udbredt. Tanken, hvor underlig den nu end kan lyde, gik vist noget i retningen af, at hvis øjnene vænnede sig til hele tiden at sidde og kigge ind i en firkantet skærm, så ville de over tid kunne tage form af skærmen, som de kiggede på. Der er dog ikke påvist en sådan sammenhæng i praksis. Musearmen kender mange af os, der sidder meget ved computeren, og den har det med at opstå, når vi i længere perioder laver den samme bevægelse, således at vores hænder og håndled bliver overanstrengte.



FOROVERBØJET NAKKE OG ONDT I RYG OG SKULDRE

Hvor de firkantede øjne er noget, der ser ud til at være blevet tilbagevist, og musearmen er noget, vi selv kan gøre en del for at undgå – for eksempel ved ofte at skifte arbejdsstilling og ved at holde pauser – så er der andre skavanker, der godt kan gå hen og blive nogle rigtige plageånder. Den foroverbøjede nakke er nemlig i modsætning til for eksempel de firkantede øjne en ting, der ser ud til rent faktisk at kunne blive til gene for rigtig mange af os, når vi ser frem i tiden, og som også allerede nu rammer nogle mennesker. Hvad værre er, så mener nogle forskere og professorer indenfor biologien, at den menneskelige race på sigt, altså når vi tænker flere generationer frem, vil kunne komme til at se langt mere foroverbøjet ud – netop på grund af vores høje forbrug af elektroniske devices med skærme: Computere, telefoner, tablets med videre. Og igen – var det ikke for internettet, ville alle disse skærme altså ikke være i brug i det omfang, de er på nuværende tidspunkt, og i det sikkert endnu større omfang, de helt sikkert vil være i fremtiden. Host, host, var der nogen, der sagde fibernet?



VORES ARBEJDSLIV ER INDRETTET MED HJÆLP FRA INTERNETTET OG DET MOBILE BREDBÅND

Ondt i ryg og skuldre som følge af en daglig siddende arbejdsstilling er også noget, der er til gene for rigtig mange mennesker kloden over. Mange af os sidder langt mere ned, end vi fysiologisk set er bygget til. Sådan er arbejdet indrettet – sådan er det i hvert fald for mange af os, og af samme grund føler vi nok ofte ikke helt, at vi kan gøre så meget ved den uheldige situation og dermed slippe ud af den onde spiral. At sidde ned det meste af dagen er altså mere eller mindre blevet et vilkår for de fleste af os. Og her må vi igen henvise til internettet – var det ikke for internettets eksistens, er det også virkelig svært at forestille sig, at vores forskellige jobs indenfor alle mulige forskellige brancher ville være tilrettelagt sådan, at vi skulle sidde ned og stirre ind i en firkantet kasse otte timer hver eneste dag. Når man siger det på den måde, lyder det jo helt fjollet, men det er ikke desto mindre sådan, rigtig mange af os lever. Mange af de mere manuelle jobs er over tid røget ud med badevandet, og tilbage sidder vi med alle de jobs, der er relateret til at vide noget om, hvordan vi betjener en computer og gør brug af alle internettets muligheder. Sådan ser det ud nu, og sådan kommer det i den grad også til at se ud i fremtiden, hvor internettet hele tiden bliver større og større og hurtigere og hurtigere, og hvor de ældste generationer i samfundet også pludselig er digitalt indfødte, ligesom samfundets yngre grupper har fået ry for at være.



IMRAN RASHID

Den danske læge Imran Rashid er en af de personer, der har været tydeligt fremme og fortælle om, at vi skal blive mere bevidste om, hvordan vi bruger internettet – og ikke mindst om det er os, der bruger internettet, eller internettet, der bruger os. Mange af os bruger nemlig, uden at vi er bevidste om det, rigtig meget tid på nettet, hvor vi i realiteten nærmere slår tiden ihjel end at gøre noget andet. Ofte gør vi det ved brug af den såkaldte ’autopilot’, hvilket vil sige, at vi ikke tager en aktiv beslutning om, at nu ønsker vi at gå på nettet – vi gør det bare. Imran Rashid har opstillet en række gode råd til, hvordan vi bliver langt mere bevidste om, hvordan vi bruger vores tid, når vi er online. I og med at Rashid er læge, må man antage, at han går meget op i folks helbred og velbefindende, og i denne sammenhæng fungerer Rashids anbefalinger nok som en slags forebyggende indsats mod at bruge nettet på en måde, hvor det kommer til at gå ud over vores dagligdag og i sidste ende måske også vores helbred.



MED HURTIGT BREDBÅND GÅR MINDRE VIDEN TABT

Der sidder rigtig mange kloge, specialiserede mennesker rundt omkring på kloden. Nogle personer er de eneste, der ved så meget, som netop de gør, om et specielt emne, og når de ikke at dele denne viden med andre i tide, er der en masse information, der går tabt, når de dør. Det sker i disse år rigtig meget, fordi de ældre mennesker i vores samfund typisk ikke er aktive på nettet og derfor ikke får nedfældet, hvad de ved, og delt det med deres omgivende samfund. Og så sker det også rigtig meget, fordi der stadig i dag er mange mennesker, der slet ikke har adgang til internettet – særligt i store dele af den tredje verden. Når og hvis internettet en dag bliver så udbredt, at det kommer ud til alle mennesker verden over, bliver denne problemstilling mindre. For der er mange mennesker, der selvfølgelig gerne vil dele den viden, de har, og som elsker at lære fra sig om det felt, de selv har studeret en masse indenfor. Og det kan de gøre bedre, når nettet er så stabilt og udbredt, at det ikke skal være den manglende adgang til nettet, som skal afholde folk fra at få delt deres guldkorn.



MINDRE VIDEN SKAL ERHVERVES FORFRA

Når flere og flere dygtige og specialiserede mennesker kan dele deres viden med deres omverden, er vi rigtig mange, der kan få glæde af denne viden og bruge den som et udgangspunkt for selv at komme til at lære endnu mere. Så kan vi læse, hvad andre har fundet frem til, inden vi selv bruger tid på at læse op på det hele fra bunden. Det er virkelig smart, for vi kan så udvælge de ting, der særligt interesserer os, og så specifikt begynde at lære mere om dem i stedet for at lære om et helt emne forfra. Og så er det altså meget nemmere at komme i dybden med et emne. Vi går nemlig ikke til et nyt emne som et ’tabula rasa’ – et blankt lærred, der skal tegnes den første streg på – men derimod som en entitet, der kan gøre sig nogle kvalificerede valg om, hvilken retning det vil være smart at gå i i en søgen efter endnu mere viden end den, der findes i forvejen. Og her gør internettet altså en ufattelig stor forskel. Internettet kan faktisk siges at være en af de største enkeltstående faktorer til, at vi i dag er langt mere oplyste og vidende om verden, end hvad man har været tidligere. Der er helt sikkert også en masse ting, vi rent faktisk ved mindre om, end man gjorde tidligere i historien, men vi har i dag virkelig også en kæmpe portion viden, som den almene borger aldrig ville kunne få indsigt i i tidligere tiders samfund. Og så har vi i dag langt bedre forudsætninger for at erhverve os ny viden og gå efter det, der interesserer os. Vi kan lære noget nyt bare for at lære noget nyt, hvis det er det, vi ønsker. Og det er bestemt noget af en luksus af dimensioner. Det er vi alle sammen bevidste om – når bare vi husker at sætte pris på det.





WiFi - Internet - Bredbånd - Mobilt bredbånd - Fibernet - Fiber bredbånd





Indtast din e-mail og få tilbud og gode råd om bredbånd:

Fortsæt uden indtastning af e-mail

Betingelser