Er fibernet fremtidens internet? Bliv klogere her [2024]

Er fibernet fremtidens internet?

Oliver Lindgaard Larsen Forfatter: Oliver Lindgaard Larsen
opdateret Opdateret: 06. juni, 2024

EU-kommissionen har vedtaget et mål om, at alle husstande til 2030 skal have en internetforbindelse på minimum 1.000 mbit. For at nå det mål kræver det en massiv udbredelse af fibernet, men i Danmark er vi heldigvis godt med. 

Fibernet er den eneste type internet, der på nuværende tidspunkt kan nå hastigheder, som er høje nok til at kunne understøtte fremtidens smarte byer og IoT (Internet of Things). 

I denne artikel undersøger vi, hvordan fibernet får indflydelse på fremtiden.

Hvordan bliver fremtidens internet?

For at forstå fremtidens internet er vi nødt til at dykke ned i, hvad internettet vil blive brugt til. Internettet kommer nemlig ikke bare til at være noget, der bliver brugt til at være online i private hjem, men faktisk noget der gør, at hele byer kan være online. 

Det bliver kaldt smarte byer, og her er, hvad det kommer til at betyde for dig.

Smarte byer

Smarte byer gør livet lettere og grønnere ved at bruge ny teknologi. Forestil dig en by, hvor alt fra gadelamper til busser er forbundet til internettet. Disse smarte systemer hjælper med at styre trafikken, så der er færre køer, spare energi ved at slukke lys, når ingen er i nærheden, og endda sørge for, at skraldet bliver samlet op, før skraldespandene flyder over.

Alt dette styres gennem data og smarte computere, der hele tiden lærer og bliver klogere, så byen kan blive endnu bedre at leve i. For dig betyder det f.eks. mindre tid i trafikken, lavere regninger for strøm og vand, og en renere by at bo i.

Her er nogle eksempler på, hvad du kan forvente af smarte byer: 

Intelligent trafikstyring: Forestil dig, at trafiklys justeres for at undgå køer baseret på den aktuelle trafikmængde. Dette betyder mindre ventetid ved rødt lys og generelt mindre tid i trafikken. 

Smart belysning: Gadelamper, der tænder, slukker eller dæmper lyset automatisk baseret på, om der er mennesker i nærheden. Dette sparer energi, mens gaderne bliver belyst, når der er behov for det. 

Affaldshåndtering: Sensorer i skraldespande, der giver besked til skraldefirmaer, når en skraldespand er ved at være fuld. Det betyder færre overfyldte skraldespande og mindre skrald i gaden. 

Vandforvaltning: Smarte systemer i vandforsyningen, der kan opdage lækager eller unormalt forbrug hurtigt. Dette hjælper med at spare vand og undgå større vandskader.

Energieffektive bygninger: Bygninger, der bruger sensorer og automatiserede systemer til at justere temperatur og belysning baseret på vejret, og om der er mennesker til stede, hvilket sparer energi.

For at kunne understøtte smarte byer kræves der et internet, som er pålideligt, lynhurtigt og har en lang levetid.

Fibernettets teknologi

Teknologien bag fibernet gør, at det har kapacitet til at understøtte smarte byer. Fibernet transporterer nemlig data hurtigere end nogen anden teknologi gennem fiberoptiske kabler, som sikrer, at ingen data bliver spildt under transporten.

Fiberkablerne er lavet af glas og plast, og data transporteres gennem lys med lysets hast. Lige nu tilbyder de fleste udbydere op til 1000 mbit fibernet, men der er udsigter til, at fibernet kan komme helt op på 10.000 mbit. 

Fiberteknologien er nødvendig for at understøtte smarte byer, fordi det kan håndtere store datamængder næsten øjeblikkeligt, hvilket er afgørende for realtidssystemer såsom intelligent trafikstyring og selvkørende biler.

Du kan læse meget mere om fibernet her

Dette tilbud er muligvis ikke tilgængeligt på din adresse

Indtast din adresse, så tjekker vi om den valgte udbyder leverer til dig

Indtast hele adressen. Vælg fra listen
Hvorfor har vi brug for din adresse? i

Ved at give os din adresse, kan vi sikre at vi kun viser relevante kampagner og priser, som er tilgængelige på din adresse. Se vores privatlivspolitik for at finde ud af mere.

Fibernet er det mest miljøvenlige internet

Udover at fibernet er hurtigt og stabilt nok til at understøtte smarte byer, har det også en anden klar fordel, som taler for, at det bliver fremtidens internet. 

Fibernet er nemlig det mindst energikrævende internet, der findes. Det skyldes, at det kræver mindre energi at sende data gennem lyskabler, end f.eks. kobberkabler. Derudover kræver de nedgravede fiberkabler mindre vedligehold, hvilket betyder mindre arbejde med energikrævende udstyr og gravemaskiner. 

Selvom fibernet løbende kommer til at blive hurtigere og hurtigere, betyder det ikke, at fiberkablerne skal udskiftes. Kablerne er nemlig lavet sådan, at der kun skal justeres på enderne af kablerne, når hastigheden skal forbedres. 

Dette gør fibernet til en mere miljøvenlig internetinfrastruktur, der er godt tilpasset fremtidens behov for højhastighedsinternet og kravet om bæredygtighed.

Samfundets investering i fibernet

Danmark er godt med ift. udrulningen af fibernet, og ifølge Fiberalliancen er vi faktisk et af de lande i EU, der er længst foran. I Danmark er der et politisk mål om, at 98% af alle husstande kan få en 1.000 mbit-forbindelse i 2025, hvilket også vidner om, at fibernet er kommet for at blive. 

Der investeres hvert år mange milliarder kroner i at få lagt fibernet ud til danskerne, og alene i 2021 brugte telebranchen 10 mia. kroner på at udrulle fibernet. For at EU kan nå 2030-målet om, at alle husstande har en gigabit-forbindelse i 2030 kræver det en investering på lige knap 1.500 milliarder danske kroner.

Vores massive investering i fibernet gør, at vi kan være et af de førende lande i EU, når det kommer til bæredygtige og effektive løsninger gennem eksempelvis smarte byer og innovative teknologier, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. 

Disse massive investeringer vidner om, at udrulningen af fibernet er nødvendig for at kunne understøtte de høje tekniske krav, som fremtidens teknologiske løsninger kommer til at kræve. 

Oliver Lindgaard Larsen
Skrevet af Digital marketing manager

Med en interesse i digital marketing, kommunikation og IT er Oliver en dedikeret profil. Han er involveret i Tjekbredbånd.dk og Find-Internet.dk, hvor han bl.a. formidler viden på emnet og hjælper brugerne med at finde det rette internet.