Hvad er et domæne?

Et domæne er den unikke webadresse, du bruger for at finde en hjemmeside på internettet. Det fungerer som din digitale identitet, og gør det muligt for andre at finde din hjemmeside eller sende dig e-mails uden at kende en teknisk IP-adresse.

I denne artikel forklarer vi hvad et domæne er, hvordan domænenavne fungerer, hvordan du registrerer dit eget domæne, hvad det koster og hvordan det hænger sammen med webhosting.

Et domæne er den unikke webadresse, man bruger for at tilgå en hjemmeside. Det er den tekst, du skriver i browserens adressefelt for at finde en hjemmeside frem, f.eks. “www.tjekbredbånd.dk”. 

Et domæne fungerer som en digital identitet, og gør det muligt for brugere at finde din hjemmeside, uden at skulle kende dens IP-adresse.

Et domæne består typisk af to dele: selve navnet (f.eks. tjekbredbånd) og en endelse, også kaldet domænetype eller topdomæne (f.eks. .dk eller .com). Kombinationen af disse to skaber en unik adresse på internettet.

Hvad bruger man et domæne til?

Et domæne bruges til at gøre en hjemmeside tilgængelig på internettet gennem en let genkendelig adresse. I stedet for at skulle huske en lang IP-adresse, kan brugere blot indtaste domænenavnet i deres browser for at finde frem til en bestemt side.

Man bruger et domæne til:

• At opbygge en hjemmeside med et professionelt navn.
• At knytte e-mails til sin virksomhed, for eksempel kontakt@firmanavn.dk.
• At styrke sin online tilstedeværelse og gøre sin virksomhed synlig.
• At sikre sit brand, så andre ikke registrerer navnet først.

Kort sagt fungerer domænet som dit navn og din adresse på internettet, både teknisk og markedsføringsmæssigt.

Domænenavne fungerer som en genvej til at finde hjemmesider på internettet. Når du skriver et domæne som tjekbredbånd.dk i din browser (f.eks. Google Chrome eller Safari), bliver det oversat til en IP-adresse af internettets navnesystem, kaldet DNS (Domain Name System).

IP-adressen er den tekniske placering af serveren, hvor hjemmesiden ligger.

Uden domænenavne skulle man indtaste lange talrækker i stedet for lette og forståelige navne. Domænenavne gør det altså både nemmere for brugere at finde rundt på nettet og muligt for virksomheder at opbygge en tydelig digital identitet.

Et domænenavn er den tekstbaserede adresse, man bruger for at tilgå en hjemmeside på internettet. Det består af to hoveddele: selve navnet (for eksempel tjekbredbånd) og en domæneendelse (som .dk eller .com). 

Sammen danner de en unik adresse, f.eks. tjekbredbånd.dk.

Domænenavnet er det, brugeren ser og skriver i browseren, og det fungerer som en genvej til den tekniske IP-adresse, hvor hjemmesiden er placeret. Et domænenavn er derfor både en praktisk og brandingmæssig del af din online identitet.

Ja, alle kan i princippet registrere et domæne, så længe det ønskede domænenavn er ledigt. Du behøver hverken at være virksomhed eller have teknisk viden for at eje et domæne, både private og erhverv kan købe og eje domæner.

Registreringen foregår gennem en domæneregistrar, som er en godkendt udbyder. I Danmark håndteres .dk-domæner af DK Hostmaster, mens andre domænetyper som .com eller .net registreres via internationale udbydere.

Du skal dog overholde visse regler, for eksempel må du ikke registrere domænenavne, der krænker andres varemærker eller rettigheder.

Det er en nem og hurtig proces at købe et domæne, og det kræver hverken teknisk viden eller særligt udstyr.

Herunder får du en trin for trin-guide, der viser, hvordan du registrerer dit eget domænenavn:

1. Vælg et domænenavn: Tænk over, hvad domænet skal bruges til, og vælg et navn, der er let at huske, stave og dele. Undgå specialtegn og meget lange navne.
2. Tjek om domænet er ledigt: Brug en domænesøger hos en udbyder eller på dk-hostmaster.dk, hvis det er et .dk-domæne. Hvis navnet er optaget, får du ofte forslag til lignende ledige navne.
3. Vælg domæneendelse (TLD): Bestem, om du vil have for eksempel .dk, .com, .net eller en anden endelse. For danske hjemmesider er .dk mest oplagt, men .com kan være relevant, hvis du har internationalt fokus.
4. Vælg en domæneudbyder: En domæneudbyder er en virksomhed, der sælger og administrerer domæner. Kendte udbydere i Danmark inkluderer Simply, One.com, ScanNet og DanDomain.
5. Opret konto og registrer domænet: Når du har fundet det rigtige domæne, opretter du en konto hos udbyderen og gennemfører bestillingen. Prisen varierer typisk fra 50 til 150 kr. om året afhængigt af domænetype og udbyder.
6. Bekræft registreringen: For .dk-domæner skal du godkende ejerskabet hos DK Hostmaster, som sender dig en e-mail med et aktiveringslink. Andre domænetyper aktiveres normalt automatisk.
7. Tilknyt webhotel eller e-mail: Hvis du vil bruge domænet til en hjemmeside eller e-mail, kan du tilkøbe hosting eller viderestille domænet til et andet sted.

Tips til valg af domænenavn

Herunder har vi lavet 4 tips til et godt domænenavn:

• Vælg et bredt navn, så du ikke låser dig fast inden for en lille niche. Eksempelvis er ‘interior.dk’ bedre end ‘sofa.dk’.
• Vælg et navn, som er kort og nemt at huske. De besøgende skal kunne huske hvad hjemmesiden hedder, så de kan finde tilbage.
• Vælg et navn, som er nem at stave, så folk kan fremsøge hjemmesiden.
• Vælg et navn ,som er nemt at udtale. Hvis det bliver for svært at sige, vil folk have svære ved at huske det.

Hvad koster det at få et domæne?

Prisen for et domæne afhænger af, hvilken domænetype du vælger, og hvilken udbyder du bruger. Et almindeligt .dk-domæne koster typisk omkring 50 til 70 kr. om året i gebyr til DK Hostmaster, som administrerer .dk-domæner i Danmark.

Hvis du køber domænet gennem en dansk udbyder, kommer der ofte et oprettelsesgebyr eller en samlet pris for første år, som kan ligge mellem 80 og 150 kr. Nogle udbydere tilbyder rabat det første år, men har højere priser ved fornyelse.

Internationale domæner som .com, .net eller .org koster typisk 100 til 150 kr. om året afhængigt af udbyderen.

Her er en oversigt over priserne for et domæne hos udbydere:

Det er værd at bemærke, at prisen kun dækker selve domænet. Ønsker du webhotel, e-mail eller andre ydelser, kommer der ekstra omkostninger oveni.

Et domæne og webhosting hænger tæt sammen, men dækker to forskellige funktioner. Domænet er din adresse på internettet. Det er den URL, som folk skriver i browseren for at finde din hjemmeside, for eksempel tjekbredbånd.dk.

Webhosting er selve pladsen, hvor din hjemmeside ligger. Det er den server, der gemmer dine filer, billeder og alt det indhold, brugerne ser.

For at din hjemmeside kan fungere, skal du bruge både et domæne og webhosting. Når en bruger indtaster dit domæne, bliver de sendt videre til det webhotel, hvor hjemmesiden er gemt.

Uden webhosting har domænet ingen funktion, og uden domæne kan brugerne ikke finde frem til hjemmesiden.

Mange udbydere tilbyder både domæne og webhotel samlet, så du kan administrere alt ét sted og hurtigt komme online.

Et Top Level Domain, forkortet TLD, er den sidste del af et domænenavn. Det er det, der står efter punktummet, for eksempel .dk, .com eller .org. TLD’en angiver typen eller oprindelsen af domænet og er en vigtig del af hele domænets struktur.

Der findes forskellige typer TLD’er. Nogle er landespecifikke, som .dk for Danmark, .se for Sverige eller .de for Tyskland. Andre er generiske og bruges globalt, som .com, .net og .org.

Der findes også nyere og mere specialiserede TLD’er som .shop, .tech og .online, som virksomheder og private kan bruge til at skille sig ud.

Valget af TLD har betydning for, hvordan dit domæne opfattes, og kan påvirke både synlighed, troværdighed og målgruppe. Til danske hjemmesider er .dk det mest almindelige og genkendelige, mens .com ofte bruges, hvis du henvender dig til et internationalt publikum.

Et subdomæne er en udvidelse af dit hoveddomæne og bruges til at adskille forskellige sektioner af en hjemmeside. Det placeres foran domænenavnet og adskilles med punktum. Et eksempel kunne være blog.ditdomæne.dk, hvor blog er subdomænet.

Subdomæner fungerer som separate afdelinger under samme domæne og kan bruges til alt fra blogs og webshops til kampagnesider og supportområder. De kan have deres eget design, indhold og funktionalitet, men er stadig forbundet til hoveddomænet.

Det er især nyttigt, hvis du vil holde bestemte dele af dit site adskilt, uden at købe et helt nyt domæne. Mange udbydere tilbyder oprettelse af subdomæner gratis som en del af dit webhotel.

En Country-Code TLD, forkortet ccTLD, er en domæneendelse på to bogstaver, der repræsenterer et specifikt land eller territorium. Eksempler er .dk for Danmark, .se for Sverige og .de for Tyskland.

Disse endelser bruges typisk af virksomheder, organisationer og privatpersoner, der ønsker at signalere geografisk tilhørsforhold.

ccTLD’er administreres af nationale registre, som bestemmer reglerne for, hvem der må registrere domæner med den pågældende endelse. For eksempel administreres .dk af DK Hostmaster, og man skal have en gyldig adresse i Danmark for at eje et .dk-domæne.

For danske hjemmesider er en ccTLD som .dk ofte det mest oplagte valg, da det giver lokal troværdighed og kan styrke synligheden i danske søgeresultater.