Fibernettets historie

Mere end 85% af danske husstande kan i dag få fibernet, og EU har et mål om, at vi i 2030 har dækket alle husstande med fibernet. Fibernet bliver nemlig grundstenen for fremtidens digitale infrastruktur, og med god grund. Der findes nemlig ikke nogen teknologi, der kan overføre store mængder data lige så hurtigt, som fibernet kan. 

Vi dykker ned i fibernettets historie, og tager dig med fra de første opfindelser tilbage i 1800-tallet og helt frem til den betydning, fibernettet kommer til at få i fremtiden.

Mere end 100 år før internettet blev opfundet, fik to mænd, Jaques Babinet fra Frankrig og Daniel Colladon fra Schweiz, en idé, som blev det første spadestik til det fibernet, vi har i dag. 

I året 1820 beviste de, at det var muligt at transportere lys gennem vand. De beviste deres teori ved at opstille en beholder med vand, hvor vandet kunne løbe ud fra. Der, hvor vandet løb ud, fulgte lyset også. 

14 år senere, i 1854, lavede fysikeren John Tyndall et eksperiment, der beviste, at lyset også fulgte vandet, selvom det bøjede. Og dermed var det nu bevist, at lyset ikke kun behøvede at følge en lige linje.

Fra vand til kabler

I 1880 blev det første lys-overførende kabel opfundet. Det var William Wheeler, der ved at lave en reflekterende belægning i et rør kunne før lys hele vejen gennem røret, selvom det bøjede. Dermed var det ikke længere kun vand, man troede, der kunne overføres lys med.

I løbet af 1900-tallet blev der eksperimenteret med at transportere lysbilleder gennem lyslederkablerne, men det lykkedes dog ikke at skabe et klart billede før i 1950, hvor Narinder Kapany og Harold Hopkins formåede at skabe et klart billede ved at samle 10.000 optiske fibre i bundter. 

Udfordringen var dog, at lyset mistede styrke over afstand, og derfor er der sidenhen løbende blevet arbejdet på at skabe en langt større rækkevidde, som i dag danner grundlag for den mest pålidelige dataoverførsels-teknologi vi kender til. 

Læs mere om teknologien bag fibernet.

I dag bliver fibernet brugt til at sende data mellem digitale enheder og datacentre, hvilket vi også kender som internettet. Det anses som den bedste type internet, du kan få, og det er med god grund. 

Fibernet kan nemlig nå hastigheder, som er helt utrolige. Og faktisk ved vi ikke, om der er en grænse for, hvor mange mbit data, man i fremtiden vil kunne overføre med fibernet. Men man ved, at det i dag er muligt at overføre data med en hastighed på 10.000 mbit.

De fleste udbydere tilbyder fibernet med op til 1.000 mbit data, da det i langt de fleste tilfælde er nok til at understøtte en husstands internetforbrug.

Det er langt de fleste husstande, der i Danmark kan få fibernet. Tilbage i 00’erne fik de danske teleselskaber øjnene op for den banebrydende teknologi, og siden da er det gået stærkt med at få gravet fiberkabler ned til de danske husstande.

Vi kan prale af, at vi er et af de lande i EU, der er længst foran med udrulningen af fibernet. Det er vi dels fordi staten har bakket op om udrulningen, da det er en god investering, men også fordi der er mange udbydere, hvilket har skabt konkurrence. 

Konkurrencen har også resulteret i, at vi har nogle af de laveste priser på fibernet i hele EU.

Med de massive investeringer, der bliver lagt i fibernet verden over, er der ingen tvivl om, at fibernet kommer til at forme vores fremtidige digitale infrastruktur. 

Ifølge Fiberalliancen vil det kræve en fiberrig infrastruktur at understøtte teknologier som eksempelvis virtual reality, IoT, robotteknologi, fjernoperationer og ny velfærdsteknologi i ældreplejen og sundhedssektoren. 

Derudover vil vi komme til at se smarte byer i fremtiden, hvor bygninger, lys og andre fysiske genstande bliver styret af digitale intelligente IT-systemer, hvilket kommer til at kræve lynhurtige dataoverførsler, som skal understøttes af fibernet.

Hvis du vil vide mere, bør du læse vores artikel om fremtidens internet.