Kasper Ottosen
23 marts, 2021

Hvilken internet hastighed har du brug for?


Internettet er en uundværlig del af vores liv, og i dag bruger vi internettet i højere grad end nogensinde før. Derfor er det også vigtigt, at vores internet har en hastighed, der er stor nok til alle de behov, vi har. Alle mennesker har forskellige behov, når det kommer til internet, og nogle mennesker bruger internettet mere end andre. Det er en god ide at finde ud af, hvilke behov du og resten af din husstand har, så du lettere kan finde ud af, hvilken hastighed du har brug for. Under alle omstændigheder er det nemlig dumt at betale for mere internet, end du egentlig behøver, og omvendt kan det være frustrerende at have et langsomt internet, fordi hastigheden simpelthen ikke er høj nok i forhold til alle de ting, du bruger internettet til. Herunder kan du læse mere omkring, hvordan du finder ud af, hvilken hastighed du har brug for.

Hvad er download, upload og ping?

Når du skal finde ud af, hvilken hastighed du har brug for, er det en god ide at kende til nogle af de begreber, som du skal forholde dig til, når du skal vælge internethastighed. Først og fremmest bliver hastigheden på dit internet målt som antal megabit i sekundet. Jo højere antallet af megabit er i sekundet, jo hurtigere vil din internetforbindelse være. Derudover skal du også forholde dig til begreberne download og upload, når du skal vælge internethastighed.

Download

Download fortæller noget om, hvor lang tid det tager for dig at downloade og hente data ned fra internettet. Det kan eksempelvis være, når du streamer indhold fra diverse streamingtjenester, eller når du besøger forskellige hjemmesider. Download fortæller desuden også, hvor mange elektroniske enheder der kan være på internettet samtidig.

Upload

Udover download skal du også forholde dig til upload, som fortæller noget om, hvor lang tid du skal bruge på at uploade indhold på internettet. Det kan eksempelvis være, hvis du ønsker at uploade billeder til Facebook, videoer til YouTube, eller du skal uploade vedhæftede filer. Både download og upload er meget vigtige at forholde sig til, når du skal beslutte dig for, hvilken internethastighed du har brug for, så det er en fordel at kende til disse begreber.

Ping

Et andet begreb, som kan være brugbar at kende til er ping. Dette begreb bruges, når man måler hastighed mellem brugeren og serveren på forskellige netværk. Hvis du ønsker så hurtig et internet som muligt, skal du kigge efter en lav ping, da en lav ping som regel er ensbetydende med en hurtig internetforbindelse.

Tilpas til dit forbrug

Før du beslutter dig for, hvilken internethastighed du skal vælge, så vil vi anbefale dig først at finde ud af, hvilke behov du og resten af din husstand har, så I kan tilpasse internethastigheden til jeres forbrug. Først og fremmest kan du starte med at tælle, hvor mange enheder der er i dit hjem, som bruger internet og wifi. Jo flere enheder I har, jo højere hastighed skal I nok have, således der er taget højde for, at alle enheder kan bruges samtidig, uden det påvirker internethastigheden til at blive langsommere. Derudover er det en god ide at prøve at vurdere, hvor meget tid du og resten af husstanden bruger på at streame indhold fra internettet, da streaming også er en af de ting, som sluger forholdsvis meget internet.

Gaming

Yderligere skal I have med i jeres overvejelser, hvis der er nogen i husstanden, som bruger internettet til gaming, da det sluger meget internet, når der hentes og downloades mange spil. Slutteligt er det også en god ide at have med i overvejelserne, hvor meget tid der bliver brugt på hjemmearbejde, da det naturligvis også vil sluge en del internet, når du eksempelvis sidder i online møder eller downloader og uploader diverse filer. Når I har vurderet jeres forbrug af internet, kan I nemmere finde ud af, hvilken internethastighed I har brug for. Mange mennesker finder ud af, at det faktisk sjældent er nødvendigt med mere end 200 Mbit, og at mange husstande egentlig kan nøjes med mindre hvis de har et lavt forbrug.

Routeren har også noget at sige

Når du skal finde ud af, hvilken hastighed du har brug for, skal du også have med i dine overvejelser, hvilken router du har, da routeren også kan have noget at sige i forhold til hastigheden. Hvis du har en trådløs wifi forbindelse, så har hastigheden nemmere ved at blive forstyrret end, hvis du eksempelvis har en kablet router. Dog bliver trådløse netværksforbindelser hele tiden forbedret, og en af de nyeste udviklinger inden for trådløse netværksforbindelser er en mesh router, som er med til at sikre en lige høj internethastighed, uanset hvor i hjemmet du befinder dig. Alternativt kan du også købe en wifi repeater til din router, som kan forstærke signalet i dit hjem, fordi repeateren forlænger rækkevidden på din internethastighed.

Konklusion

Hvis vi skal prøve at give dig nogle mere håndgribelige råd råd til hvor hurtig en forbindelse du skal have, så har vi lavet 3 scenarier du kan tage udgangspunkt i.

  • 2 personer i en 2 værelses lejlighed, med 2 mobiler, 2 computere og et smartv. Her kan sagtens man klare sig med 150 - 200 mbit download og en ok router.
  • 4 personer i et 140 kvm hus med 4 mobiler, 4 computere, 3 smartv og en der gamer. Her vil vi anbefale 250 - 500 mbit download, men her er det vigtigt med en rigtig god router.
  • 4 personer i et 200 kvm hus med 4 mobiler, 4 computere, 3 smartv og 2 der gamer og streamer det. Her vil vi minimum anbefale 500 mbit download og upload og enten 2 routere eller et mesh netværk.

Alle disse eksempler afhænger af forskellige ting, men det går ikke galt hvis du bruger dette som et minimum.   

logo

Indtast din e-mail og få tilbud og gode råd om bredbånd:

Betingelser