Kasper Ottosen
31 marts, 2020

5G internet - Historien om det mobile netværk


Vi danskere befinder os midt i en digitaliseret virkelighed, og behovet for bedre mobilnetværk vokser hele tiden. I dag bruges internettet overalt, for eksempelvis når vi tjekker mails i toget, når vi poster billeder på restauranter eller når vi streamer musik på farten. I 2020 sker der imidlertid et kæmpe ryk indenfor internetforbindelsens historie, og inden længe kan vi skifte det eksisterende 4G internet ud med 5G nett. Skiftet mellem to generationer indenfor internetforbindelser får store betydninger for vores internetbruget i hele Danmark, og kommer til at ændre den måde vi idag bruger internettet på. Imens vi venter på, at 5G nett kommer til Danmark, kan vi med fordel lære om den nye internetforbindelse, herunder de fordele, som knytter sig til 5G vs 4G. 

Se vores udvalg af 4g mobilt bredbånd her

Hvad er 5G mobilt internet

5G er en forkortelse for 5. generations mobilnetværk. Det mobile netværk er dét netværk, vi dagligt bruger på vores devices, såsom mobiltelefoner eller tablets. 5G nett overtager 4G netværket, som indtil videre er den hurtigste internetforbindelse der findes. 5G nett er udviklet af forskere fra verdens største teknologivirksomheder, der siden 2009 har kæmpet for at få mobilnetværket op at køre. Den nye teknologi bag 5G muliggør højere internethastighed samt bedre og mere sikker overførsel af data. Når 5G nett inden længe bliver en realitet, kommer det til at få en kæmpe betydning for privatpersoner såvel som offentlige instanser, da de nye muligheder vil revolutionere måden vi tilgår og bruger internettet på. 5G nett overtager som sagt 4G, og 4G har overtaget 3G internetforbindelsen. For at vide hvad 5G helt konkret er, og betyder for os, er det en fordel at kende til historien bag det mobile netværk.

Historien om det mobile netværk: Fra 1G til 5G

Det hele startede med 1G engang i 1980’erne, hvor det mobile netværk gjorde det muligt at foretage opkald til hinanden. Mobiltelefonen var dog på daværende tidspunkt kæmpe klodser, der nemt kunne veje 8 kilo. Desuden var første generations mobilnetværket et åbent netværk, og ved hjælp af en simpel radioscanner var det muligt at aflytte telefonsamtaler.

I 1992, cirka 10 år efter oprettelsen af 1G mobilnetværket, var 2G klar til at afløse sin forgænger. Anden generations mobilnetværket gjorde, at vi nu kunne sende SMS’er til hinanden, hvilket har været en kæmpe game-changer. SMS-sprog har ændret hele vores måde at kommunikere på, og på mange måder også vores daglige analoge sprogbrug. Den første SMS blev sendt i 1992 og lød således: “Merry Christmas” (dansk: glædelig jul). For danskerne betød nye teknologier i 90’erne endvidere, at telefonerne nu kunne puttes i lommen og var derfor langt mere mobile, end de var i 1980’erne. En af de største forbedringer fra 1G til 2G var, at 2G ikke længere var et åbent netværk. Derfor kunne man sende private SMS’er til hinanden, uden at andre kunne læse med. Med SMS kom også MMS, og i det nye årtusinde havde danskerne for alvor taget MMS’er til sig, hvilket overbelastede det mobile netværk. 

Med de nye mobilvaner opstod altså et behov for et nyt netværk. 3G blev udbudt for første gang i Danmark i 2003, og 3G blev løsningen på de problemer, der fulgte med det stigende internetbehov. Behovet for internet voksede konstant i denne periode, særligt fordi at smartphones begyndte at se dagens lys. 3G indeholdte mange forskellige teknologier, og blev derfor også kaldet for det kombinerede tale- og datanetværk. 3G-netværket var langt hurtigere end 2G, hvilket skabte helt nye muligheder på internettet, og mobilbrugere kunne for eksempelvis nu både surfe på internettet, streame videoer og musik og sende og modtage mails på deres mobiler. Desuden muliggjorde 3G også, at mobilbrugere kunne tilgå og bruge sociale medier direkte fra mobiltelefonen. 3G-netværket eksisterer stadig i et begrænset omfang i dag, og du har måske oplevet, at din mobiltelefons netværk hopper fra 4G til 3G, hvis du befinder dig på bestemte steder.

 I dag har de fleste smartphones dog adgang til det hidtidige 4 generations mobilnetværk; 4G. 4G mobilnetværket var en forbedring af dets forgængers mobile netværk og har gjort, at internettet i højere grad er blevet allestedsnærværende. 4G internettet er dét, vi bruger i dag, men på grund af udfordringer i forhold til forsinkelse og hastighed, kan vi snart vinke farvel til 4G og sige goddag til 5G nett.

5G internet hastighed og teknologien bag

En af de mest banebrydende funktioner ved 5G-netværket er dens hastighed. Det var allerede et stort skridt at gå fra 3G til 4G, men med 5G når netværkshastigheder nye højder. Med 5G forventes det, at vi får en mobil internet speed på op til 5-10 gigabytes i sekundet, hvilket er omtrent 100 gange hurtigere end dén forbindelse, som 4G kunne levere. De nye hastigheder åbner op for en helt ny verden af muligheder, for eksempelvis indenfor streaming af film. Et eksempel på 5G-netværkets formåen er, at du med 5G’s hastighed får mulighed for at kunne downloade hele film i HD-kvalitet på bare få sekunder. Med 5G nett opstår altså nye muligheder samtidigt med, at ventetiden på downloads optimeres. Det kan umiddelbart virke unødvendigt med så hurtig en internetforbindelse, men virkeligheden er en helt anden. Vi har allerede i dag koblet et utal af ting i hjemmet til internettet, for eksempelvis ure, biler, køkkener, lamper og alarmsystemer, og i fremtiden vil vi kun tilkoble mange flere ting og enheder. Derfor er der et kæmpe stort behov for, at den nye generation af netværk skal være solidt og hurtigt. 

Grunden til at 5G nett kan være så hurtigt er, at netværket trækker på en lang række forskellige teknologiske initiativer og fremskridt. For det første kommer 5G til at anvende nye frekvenser, hvilket kan sammenlignes med at tilføje nye spor til en motorvej. Ligesom det er tilfældet for motorvejen, bliver resultatet af udvidelsen langt højere hastighed, kapacitet og stabilitet. Desuden vil 5G også operere i et netværk af flere og mindre antenner, end det var tilfældet med 4G. Signalet fra 5G-masterne er tilmed retningsbestemte, hvilket gør, at signalet koncentreres og at brugerne opnår exceptionelt hurtige hastigheder og høj kapacitet. Foruden at være hurtigere end 4G er der afgørende forskelle i måden, hvorpå 5G-netværket fungerer. 5G muliggør etableringen af selvstændige og private netværk, som kan tilpasses kundernes individuelle behov. Et sådant privat netværk deles ikke med andre, og derfor “slåsser” forskellige brugere ikke om netværkets hastighed. Derudover øger selvstændige og private netværk også kontrollen med sikkerhed. 

5G internet i hjemmet

Som nævnt i forrige afsnit bliver 5G nett mere og mere vigtigt i de danske hjem, fordi stadig flere ting i hverdagen styres gennem en internetforbindelse. Fænomenet hedder IOT, hvilket står for “Internet of Things”. 5G-netværket kommer til at ændre det mobile netværk for altid, men kommer også til at influere hele bredbåndsmarkedet på grund af de vilde hastigheder. 5G kommer til at kunne levere hastigheder a la fibernet, bare gennem luften, hvilket aldrig er set før. 5G nett kommer altså til at blive en stor konkurrent til de traditionelle bredbåndsforbindelser, som for eksempelvis fiberforbindelser, da kunders mobilbrug skaber et behov for bedre hastigheder, samtidigt med, at der, med indtoget af 5G-netværk, opstår et nyt behov hos kunderne. Der hersker ingen tvivl om, at 5G WiFi kommer til at få en betydning for det nuværende bredbåndsmarkedet, selvom det er svært at spå de helt konkrete konsekvenser. Det er imidlertid ingen tvivl om, at danskerne kommer til ønske sig 5G WiFi på et eller andet tidspunkt, for at få de samme digitale muligheder, som 5G-netværket skaber for det mobile internetbrug. Det er stadig uvist hvilke priser, der kan forventes til det nye 5G bredbånd.

Se vores udvalg af 4G mobilt bredbånd her

5G i Danmark

Hvornår 5G nett helt præcist kommer til at Danmark er stadig usikkert, men der er allerede blevet foretaget en lang række tests på området af forskellige udbydere. 5G bliver dog helt sikkert en realitet i 2020, men den konkrete dato afhænger af, hvornår frekvenserne bliver frigivet. At udrulle en ny netværksforbindelse er et stort projekt, og derfor skal alle ikke regne med at kunne benytte sig af 5G i 2020. Da 4G kom til Danmark, tog det en del år før brugere i hele Danmark kunne få glæde af forbedret internetforbindelse. Det anslås, at 5G nett endeligt vil overtage 4G’s rolle som det primære netværk engang i 2024. 

5G kommer til at betyde en masse ting for dig som privatperson, og bedre og hurtigere internetforbindelse er blot en lille del af den samlede gevinst. Du kommer for eksempelvis til at mærke en betydelig forskel mellem 5G vs 4G, da svartiden mellem digitale enheder på 5G nett er reduceret til blot ét millisekund. På 4G nettet er responstiden på hele 50 millisekunder. Foruden private fordele kommer 5G-netværket til at påvirke helt centrale organer i samfundet. Det hurtigere 5G nett kommer til at fremme en positiv udvikling i forbindelse med infrastrukturen, hospitalsvæsenet og mange andre væsentlige dele af den offentlige sektor. Hvordan 5G ellers kommer til at påvirke privatpersoner såvel som samfundet, må vi vente med at se, til 5G for alvor bliver rullet ud i Danmark.

Indtil 5G kommer til Danmark, er det bedste alternativ 4G nettet. Se vores udvalg af 4G mobilt bredbånd her  

logo

Indtast din e-mail og få tilbud og gode råd om bredbånd:

Betingelser