Hvad betyder Mbit? Her er svaret

Synes du også, at det er lidt af en jungle at finde rundt i de forskellige begreber, der findes, når det kommer til internet og andre former for web-teknologi? Så er du kommet til det helt rette sted. I dette blogindlæg vil vi forsøge at forklare dig bedst muligt, hvad de forskellige begreber - og ikke mindst Mbit - betyder, så du kan blive godt klædt på, når du skal bestille dit nye internetabonnement. 

Hvad betyder Mbit?
Mbit er en forkortelse for “Megabit”. Helt konkret defineres en megabit som en enhed for datamængder, der lagres på et lagringsmedie. En megabit svarer til (cirka) 1 million bit, og én bit er den mindste dataenhed i eksempelvis en computer. Man kan altså sige at Mbit og bit er måleenheder, som bruges til at beskrive netværksforbindelser og teknologiske størrelser. 

Forskellige Mbit forbindelser

Der findes utallige forskellige mbit forbindelser fra en lang række af forskellige internetudbydere på markedet herhjemme. Afhængigt af, hvad du bruger - eller skal bruge - internettet til, kan der være forskellige løsninger og forskellige internet hastighed der passer til dig. Det kan være en rigtig god idé at tjekke markedet og sammenligne hastigheder og priser fra de forskellige udbydere inden man køber et internetabonnement. Der kan nemlig være stor forskel på hastigheden i forhold til den pris, man kommer til at betale for sit abonnement. 

Det er værd at se på, om du eksempelvis får den hastighed du skal bruge, hvis du for eksempel ved, at du skal have en høj internethastighed, fordi du spiller spil online. Omvendt kan det faktisk også være tilfældet, at du har haft en alt for høj internet hastighed i forhold til det, som du bruger internettet til - og i dette tilfælde kan du faktisk have betalt meget mere for internet i forhold til, hvad du egentlig behøvede at betale for det. 

Hvis du søger billigt og godt internet kan du finde og sammenligne internet her,

Download hastighed

Hvad er download hastighed tænker du måske - og hvorfor er download hastighed vigtigt? Download hastigheden er faktisk én af de vigtigste ting at se på, når det kommer til hvilken slags internet, du har brug for. Lad os tage et eksempel på en internet hastighed på 50/10 Mbit. antallet af Mbit angiver hvor hurtig forbindelsen er. Det første tal, altså 50 Mbit angiver download hastigheden, hvilket betyder hvor hurtigt du kan downloade eller hente data fra nettet og det andet tal, altså 10 Mbit angiver upload hastigheden, hvilket betyde hvor hurtigt, du kan sende og uploade data. 

Hvad betyder download hastighed?
Download hastighed betyder med andre ord, hvor hurtigt, du kan downloade data eller informationer fra nettet. Eksempelvis hvor hurtigt, du kan streame TV-serier eller hvor hurtigt Netflix-afsnittet eller Youtube-videoen loader. En lav download hastighed vil altså betyde, at videoer eksempelvis loader langsomt eller at det tager lang tid at downloade en fil fra nettet.

Upload hastighed

Upload hastigheden er dermed det modsatte af download. Upload hastighed er det andet tal i rækken, når vi snakker internethastighed. Altså hvis din udbyder fortæller dig, at du har en hastighed på 50/20 Mbit, betyder det, at du har en uploadhastighed på 20 Mbit. 

Hvad betyder upload hastighed?
Upload hastigheden er den faktor, der er vigtig, når det handler om at sende eller uploade data på internettet.  Det kan for eksempel være når du sender en e-mail, uploader et foto på Instagram eller uploader en video til YouTube. Man bruger også upload hastigheden, når man foretager opkald via FaceTime eller Skype, da man konstant uploader video og lyd af sig selv. 

Hurtigste Mbit forbindelse på markedet

Internettet er i konstant udvikling, og derfor sørger de forskellige udbydere selvfølgelig også for at følge med udviklingen og hele tiden tilbyde nye og hurtige Mbit forbindelser. De hurtigste megabit forbindelser på markedet i Danmark lige nu har en downloadhastighed på 1000 Mbit, hvilket altså er utroligt hurtigt. 

Hvis man har fibernet som internetforbindelse vil download hastighed og upload hastighed altid være næsten identiske, hvilket også er med til at gøre fibernettet til den ultimativt hurtigste mbit forbindelse på markedet herhjemme. Fibernet forbindelser kan altså for eksempel være 100/100 Mbit eller 300/300 Mbit. Men Danmarks hurtigste internet forbindelse er lige nu - og som regel omkring - 1000/100 mbit - eller ved fibernet 1000/1000 Mbit. 

Du kan se en liste over det bedste fibernet her.

Hvor mange megabit har jeg?

Er du ikke helt sikker på, hvilken hastighed, du har i dit internet abonnement? Så kan du rent faktisk tjekke hvor mange mbit du har ved at tage en hastighedstest. Det kan være, at du ikke kan huske, hvilken forbindelse du har i dit internet abonnement, eller du er usikker på, om du får den hastighed, som du rent faktisk betaler for. 

Prøv vores hastighedstest her.

Ved at tage vores hastighedstest kan du rent faktisk finde ud af helt præcist, hvilken internet hastighed du har der hvor du sidder, når du foretager testen. Du kan finde ud af, om du har lige så hurtigt internet, som der står på din købsaftale. Vi giver dig altså muligheden for at teste din internetforbindelse for at gøre det nemt for dig at finde ud af, om du har den forbindelse, som du betaler for - og så du hurtigt kan finde et andet abonnement, hvor du eventuelt kan finde et bedre abonnement til en tilsvarende eller endda lavere pris. 

Hvor mange Mbit skal man bruge til gaming?

Hvor mange megabit skal man bruge til gaming - et spørgsmål, som bliver stillet oftere og oftere, nu hvor gaming bliver mere og mere populært blandt både børn, unge og voksne. Og det er da også et rigtig godt spørgsmål, da der faktisk kan være mange svar på det. 

Det afhænger nemlig af, hvilke(t) spil, du spiller på din computer, PlayStation eller hvor du nu skal bruge internettet til at spille. Forskellige spil har nemlig forskellig grafik, opløsning osv., og de har derfor brug for forskellige hastigheder for at kunne fungere optimalt. En sløv internethastighed kan resultere i at spillet “lagger” og at man derfor ikke rigtig kan spille spillet ordentligt. 

Som hovedregel kan man sige, at man har brug for omkring 5 Mbit per enhed, der spiller spil over nettet. Det burde endda være mere end rigeligt, også selvom du bruger et program til at snakke med dem, som du spiller med samtidigt. Uanset hvad er det super vigtigt med en høj hastighed til gaming, hvis man gerne vil spille sine spil med den bedst mulige tekniske opløsning. Men det er altid bedsre at være på den sikre side når du bestiller internet.




Indtast din e-mail og få tilbud og gode råd om bredbånd:

Betingelser