Hvad er Fibernet?
Rigtig mange danskere har i de seneste år fået installeret fibernet på deres adresse, og udrulningen af fibernet i Danmark er nået så langt, at mere end 80% af alle husstande kan få fibernet. Men hvad er fibernet egentlig, og hvordan fungerer det?
Fibernet er det hurtigste og mest stabile internet, der findes i dag. Fibernet fungerer ved, at signaler sendes gennem lyslederkabler, også kaldet optisk fiber, hvilket gør at dataen kan sendes med lysets hast.
Fibernet er især et populært valg i hjem, hvor der stilles høje krav til, at internettet er stabilt og hurtigt. Det skyldes, at man med fibernet kan opnå tårnhøje upload- og download hastigheder.
Vi dykker ned i emnet og giver dig en bedre forståelse for, hvad fibernet er.
Hvad er fibernet lavet af?
Fibernet består af lysledere. Lyslederen bliver produceret af tyndt glas eller plastik, der har en tykkelse som et menneskehår. Lyslederne fungerer som kabler, der leverer data via optisk fiber, og opbygningen gør det muligt for fibernettet at transportere data med lysets hastighed. Lyset, eller dataen, bliver sendt fra en central og direkte ud i dit hjem.
Fiberkablerne er oftest samlet i et rør, hvor flere fiberkabler er bundet sammen, hvilket er med til at sikre, at der kan sendes enorme mængder data samtidig, uden der opstår forstyrrelser.
Danmark er et af de førende lande i EU, når det kommer til fiberdækning, og faktisk er 85% af hele Danmark dækket af fibernet. Fiberalliancen forventer, at der årligt bliver tilsluttet 100.000 nye kunder til fibernettet.
Hvordan virker fibernet?
Fibernet bliver leveret gennem nedgravede kabler, hvor dataen bliver ført igennem. Det resulterer i et reduceret spild af data, som samtidig bliver leveret hurtigere og giver en mere stabil forbindelse, fordi der ikke opstår forhindringer som for eksempel bygninger, træer eller dårligt vejr.
Kablerne fungerer som en lukket container, hvor lyset bliver fragtet frem og tilbage i. Derfor skal der også monteres en fiberboks i hver ende af lyslederkablet. I centralen omdannes signaler til lys, som transporterer data til din fiberboks – og det modsatte gør sig gældende, når du sender data den modsatte vej.
Derfor er fibernet et såkaldt ‘symmetrisk internet’, hvilket betyder, at du får ens upload- og downloadhastighed.
Den direkte forbindelse fra din fiberboks til centralen, hvor signalerne bliver sendt til og fra sikrer, at du ikke deler forbindelsen med andre, som f.eks. ved mobilt bredbånd, hvor man deler signalet med flere husstande, hvilket kan skabe forstyrrelser af signalet.
Hvad er en fiberboks?
Fiberboksen er en lille fysisk boks, som bliver sat op i dit hjem, når du får installeret fibernet.
Fiberboksen modtager data fra lyslederkablet, som den er koblet sammen med, hvorefter den sender dataen videre til din router gennem et LAN-kabel (ethernet kabel). Routeren sender derefter dataen til dine enheder via Wi-Fi.
Man kan derfor sige, at fiberboksen danner bro mellem lyslederkablet og din router.
Hvor hurtigt er fibernet?
Fibernet kommer i forskellige hastigheder, og de typiske hastigheder, du kan købe hos udbyderne, ligger mellem 100/100 mbit og 1000/1000 mbit. Det er langt fra den hastighed, fibernet har kapacitet til. Lige nu kan fibernet nå hastigheder på op til 5000/5000 mbit, og der er udsigt til, at hastigheden kan komme helt op på 10.000/10.000 mbit.
Faktisk er det de færreste privatpersoner, der har behov for mere end 1000/1000, da det er lynhurtigt. For at sætte hastigheden i perspektiv kan man sammenligne det med 4G mobilt bredbånd, som kan nå hastigheder på op til 71/43 mbit.
Vi anbefaler 1000/1000 mbit, hvis du…
- Hvis I er flere der gamer samtidig
- Hvis du gerne vil have det bedste internet
- Hvis du vil have stabilt og hurtigt internet til dine ansatte
- Hvis I er 4+ personer i husstanden, som bruger internettet samtidig
Vi anbefaler 500/500 mbit, hvis du…
- Hvis du gamer (som den eneste i husstanden)
- Hvis I er 2-3 personer i husstanden, som bruger internettet samtidig
- Hvis du gerne vil have et godt og stabilt internet, men ikke ønsker det dyreste
- Hvis I er op til 3 personer, som streamer samtidig
Vi anbefaler 100/100 mbit, hvis du…
- Hvis du ønsker stabilt internet til den laveste pris
- Hvis der bor 1-2 personer i husstanden
- Hvis internettet ikke skal bruges til gaming
- Hvis internettet bare skal bruges til at surfe, streame eller skole.
Vi har udviklet en behovstest, så du kan teste, hvilke hastigheder du har behov for. Du kan let teste dit behov ved at bruge beregneren herunder:
Hvad er forskellen på fibernet og bredbånd?
Fibernet er en nyere teknologi, og den kan derfor levere langt højere hastighed end bredbånd. Fibernet er lavet af lyslederkabler, der transporterer data gennem lys, mens bredbånd er afhængig af båndbredden, og transporterer data gennem kobberkabler.
De primære forskelle på fibernet og bredbånd er følgende:
- Hastighed: Bredbånd har typisk en hastighed på mellem 25-1000 Mbit/s, mens du hos nogle fibernetudbydere kan få helt op til 5000 Mbit/s. Fibernet er dermed langt hurtigere end traditionelt bredbånd.
- Stabilitet: Vælger du bredbånd, så afhænger forbindelsen af antallet af brugere samt forbindelsens styrke. Med fibernet får du en langt mere stabil og driftsikker forbindelse, da den ikke afhænger af antal brugere.
- Pris: Priserne for både bredbånd og fibernet afhænger af hvilken hastighed, du ønsker. Fibernet er ofte dyrere end bredbånd, da du får en hurtigere forbindelse.
- Tilgængelighed: Bredbånd dækker stort set hele landet, hvilket gør det til en mere tilgængelig løsning. Fibernet dækker endnu ikke hele landet, men udrulningen går hurtigt og mere end 80% af hele Danmark er dækket i dag.
Hvis du bor et sted, hvor du har mulighed for at få fibernet, er det derfor en bedre løsning end bredbånd, såfremt du er villig til at betale en smule mere om måneden for dit abonnement. Du får højere hastighed og bedre stabilitet, når du vælger fibernet. Vil du vide mere om forskellen på fibernet og bredbånd, kan du klikke her.
Fordele og ulemper ved fibernet
Som med alle andre typer internet er der både fordele og ulemper ved at vælge fibernet. Herunder følger et overblik over de specifikke fordele og ulemper, du får, når du vælger fibernet. Det ruster dig til at træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt fibernet er den rigtige løsning for dig og din husstand.
Fordele
Den primære fordel ved at vælge fibernet frem for en anden type internet er først og fremmest, at du får hurtigt og stabilt internet. Hele familien kan være forbundet til samme trådløse router, uden at det påvirker hastigheden, uanset om I streamer film, serier og musik på samme tid.
Herudover har fibernet lav forsinkelse, hvilket er en fordel, hvis du spiller computerspil eller bruger applikationer, hvor der ikke må være forsinkelse. Samtidig har fibernet typisk en lige så høj uploadhastighed som downloadhastighed, og derfor egner det sig særdeles godt hos virksomheder eller på hjemmekontoret.
Udover det er fibernet en løsning, der er kommet for at blive, og du kan forvente, at fibernet bliver en del af fremtiden.
Ulemper
Ulempen ved fibernet er primært tilgængeligheden. Det er ikke alle boliger, der har mulighed for at blive koblet på fibernettet – og samtidig er det ikke alle steder i landet, hvor det er tilgængeligt. Herudover er det ikke alle internetudbydere, som tilbyder fibernet, hvilket kan betyde, at du skal skifte leverandør.
Sammenligner man prisen på fibernet og bredbånd, er bredbånd ofte billigere. De seneste år er fibernet dog blevet væsentligt billigere, men ikke desto mindre skal du være villig til at betale et højere månedligt abonnement, hvis du vil gøre brug af de mange fordele, som der er ved fibernet.
Sådan får du fibernet på din adresse
Hvis du endnu ikke har haft fibernet, skal du først have det installeret. Det forudsætter dog, at der er gravet fiber ned i vejen eller fortovet nær dit hus. Følg disse trin, hvis du ønsker fibernet:
Trin 1: Undersøg om du kan få fibernet
Indtast din adresse i søgefunktionen herunder for at se, om du kan få fibernet på din adresse. Hvis der dukker et tilbud op med fibernet, kan du få fibernet på din adresse.
Ved at give os din adresse, kan vi sikre at vi kun viser relevante kampagner og priser, som er tilgængelige på din adresse. Se vores privatlivspolitik for at finde ud af mere.
Trin 2: Bestil dit fibernet
Når du har valgt det tilbud, der passer bedst til dit behov, skal du klikke på “Gå til udbyder”, for at bestille fibernet.
Du kan også besøge vores fibernet-side, hvor du vi samler et overblik til dig over de tilbud, du kan få på din adresse, så du kan vælge det rette fibernet for dig.
Trin 3: Få fibernet installeret
Du vil derefter blive kontaktet af udbyderen med henblik på at aftale, hvornår installationen skal finde sted. Når installationen er færdig, kan du nyde godt af dit lynhurtige og stabile internet.
Er du i tvivl om, hvad en installation indebærer? Læs mere om fibernet installation.
Ofte stillede spørgsmål
Fibernet er i sig selv ikke trådløst, men du får en trådløs forbindelse fra dit fibernet når du har en router, hvilket du får når du bestiller dit fibernet ved en udbyder.
Fibernet er oftest den dyreste type internet, med priser der ligger mellem ca. 250-400 kr. md. Dog laver udbyderne ofte gode kampagnetilbud, hvor de første måneder er væsentligt billigere, så det er værd at holde øje med.
Ja, fibernet er bedre end bredbånd, da dataen bliver transmitteret gennem lyslederkabler, hvilket sikrer den mest stabile og hurtigst mulige forbindelse blandt alle typer bredbånd.